Makeup

Hailey Bieber skaber ny negletrend, og vi er helt klar til at kopiere den

- 12/09/2022

Takket være Hailey Bieber har sommerens mest omtalte manicure været #glazeddonutnails – nu er stjernen klar med et nyt negle-look

Det er ikke længe siden, at nettet flød over med artikler om Hailey Biebers negle, der var gået viralt på TikTok med over 79 millioner hits.

Pludselig skulle alle have de såkaldte #glazeddonutnails – og ja, vi har dem skam også selv – der i og for sig blot er et take på en perlemorsfarvet manicure. 

Og bedst som alle har fået #glazeddonutnails, har Hailey Bieber så ændret smag.

Til chokolade.

Altså er bundfarven nu chokolade-farvet i stedet for mælket rosa, og med efterårets snarlige komme matcher den brunlige nuance da også sæsonen noget bedre. 

 

Det er netop også de beige og brunlige nuancer, Chanel spår til at blive efterårets helt store hit til neglene (og netop Chanel har for vane at ramme plet med hit-farver). 

Så om du er til perlemor eller ej, er der rig mulighed for at tage, hvad der ser ud til at blive sæsonens helt store farvemæssige negletrend, til dig. Det vil vi i hvert fald gøre. 

Læs ogå

Eksperten guider: Sådan laver du selv de flotteste negle