H&M, der altid er leveringsdygtige i cool designsamarbejder, er endnu engang klar med en kollektion skabt i samarbejde med et eksternt brand. Denne gang er valget faldet på det luksuriøse italienske brand Giuliva Heritage. Se kollektionen her.
Efteråret er inden længe parat til at melde sin ankomst, og det giver os – som altid på den tid af året – lyst til at trække i lækre og behagelige efterårsitems.
Suits, strik og frakker står øverst på vores efterårsønskeliste – og så er det jo meget passende, at H&M netop har offentliggjort sit nyeste samarbejde, der denne gang er skabt i samarbejde med det luksuriøse italienske brand Giuliva Heritage.
Det familieejede brand er kendt for deres fine skrædderarbejde, der bringer klassiske herresilhuetter ind i kvinders garderobe – præcis som vi elsker det. Bag Giuliva Heritage står Margherita Cardelli og hendes mand Gerardo Cavaliere, der begge er passionerede omkring tidløs mode i lækre materialer.
Sammen med H&M har parret skabt en moderne kollektion, der bærer præg af klassisk, italiensk mode.
Læs også: H&M lancerer feminint designersamarbejde – se hele kollektionen her
”Det har været vidunderligt at arbejde med H&M omkring denne kollektion. Sammen har vi skabt enkle styles i et tidløst design. Vi har især været begejstrede over at benytte genanvendte eller økologiske materialer i ethvert look. Vi har altid været passionerede omkring autentisk, meningsfuld mode, der er tidløs, og det er denne kollektion uden tvivl,” fortæller Gerardo Cavaliere og Margherita Cardelli Cavaliere.
Kollektionen er lavet af bæredygtigt indkøbte materialer – hvilket stemmer overens med begge brands DNA, hvor genanvendte materialer er i fokus.
Kollektionen lanceres i udvalgte butikker og på hm.com verden over d. 3. september. 2020. De danske butikker, der modtager kollektionen er: H&M Amagertorv 23, København K, H&M Købmagergade 69, København K, H&M Frederiksberg Centeret, H&M Lyngby Storcenter, H&M Bruuns Galleri, Århus.
Se hele kollektionen her: