Kender du typen, der nærmest er umulig at købe gave til? Hun har alt og mangler intet, og så er hun kræsen som bare pokker. Sænk bare skuldrene, hvis du hæver budgettet en anelse, har vi nemlig fundet den mest ekstravagante gave til kvinden, der har alt.
Måske har kvinden i dit liv, din bedste veninde, din mor eller søster snart fødselsdag?
Og er du på komplet bar bund, når det kommer til gaven, der vil sparke benene væk under hende?
Drop stressen, sænk skuldrene og ånd lettet op. Vi har trawlet markedet igennem og fundet den vildeste gave, som alle… og vi mener ALLE…. kvinder vil elske.
Her skal nok være tale om en kvinde, du har temmelig kær, for lad os bare være ærlige: prisskiltet indikerer ikke just et greb i lommen.
Faktisk skal du hive godt og vel 1,2 millioner kroner op af lommen, men så får hun altså også en gave, som hun med garanti sent vil glemme.
Læs også: Her er 5 instagrammere, der inspirerer os.
Den ekstravagante gave til kvinden, der har alt, er Louis Vuittons nye skønhedsopbevaring, Malle Coiffeuse.
Det udfoldelige beauty-skab er mildt sagt str. XL, og i luksusudgaven sammensmelter Louis Vuittons gamle historie inden for rejsegear og kufferter i den überste feinsmecker-klasse med et moderne twist i form af den lyserøde indmad og den lille klapstol i et nærmest nordisk minimalistisk design (som vi ved Gud håber, følger med, når vi tager prisen i betragtning.)
Hele herligheden kan selvfølgelig klappes sammen, så du kan have den med ”på farten”, men du skal nok ikke regne med at tage den med som håndbagage.
Louis Vuittons Malle Coiffeuse måler nemlig hele 100 x 54 x 63 centimeter.
Udover et Instagram-accessory for livet, der vil gøre sig godt på samtlige billeder, får du indeni ”kufferten” tre spejle samt skuffer i træ forklædt med læder, og så kan alt dit beauty-gear, som du fylder i, selvfølgelig låses inde i beauty-skabet med en special hængelås, der følger med.
Du kan læse meget mere om den perfekte julegave lige HER, men vær opmærksom på, at Louis Vuitton ikke har Monogram-sagen til salg online, og at du derfor må finde vej til en af de eksklusive butikker.
Psst! hvis budgettet ikke helt holder til Louis Vuittons Malle Coiffeuse, kan mindre også gøre det. Start fx med at sikre dig at du har de fem vigtigste tasker i garderoben – vi guider dig herunder til hvilke salgs tasker, enhver kvinde bør eje: