I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 2019 har det danske modebrand, By Malene Birger, indgået samarbejde med tre vidt forskellige kvindelige kunstnere – og det er resulteret i en helt særlig taske.
Kvindernes Internationale Kampdag går ikke ubemærket hen hos det danske modebrand, By Malene Birger.
Brandet har nemlig indgået kreativt samarbejde med tre kvindelige kunstnere, og det har resulteret i en taske dedikeret til kampdagen.
De tre kunstnere, som By Malene Birger og husets kreative direktør, Mathilde Torp Mader, har indgået samarbejde med er: den ikonske forfatter Suzanne Brøgger, fotograf Astrid Kruse Jensen og balletdanser Amalie Adrian.
Psst! I forbindelse med samarbejdet satte ELLEs, Marie Louise Wedel Bruun, Suzanne Brøgger og Mathilde Torp Mader stævne. Du kan læse hele interviewet og se de smukke billeder af de to power-kvinder på side 46 i ELLEs martsnummer, der er på gaden nu.
Sammen repræsenterer forfatteren, fotografen og balletdanseren et fragment af, hvad kvinder kan opnå med kreativitet, individualitet og et udtryk af selvet.
Partnerskabet et endt ud i seks fotografier af de tre kvinder – alle produceret af Astrid Kruse Jensen – og disse er dernæst blevet printet på en By Malene Birger-taske dedikeret til Kvindernes Internationale Kampdag.
Tasken kan købes HER og koster 699 kroner. For hver taske solgt donerer By Malene Birger 200 kroner til organisationen Women for Women International – en velgørenhedsorganisation, som hjælper kvinder, der har overlevet krig, med at genskabe deres liv gennem et 1-årigt program.
”Vores mål er hver dag at gøre kvinder stærkere igennem tøj. Det er derfor, det har været sådan en stor inspiration at arbejde med de her unikke kvinder, mens vi hjælper sådan en god sag samtidig”, fortæller Mathilde Torp Mader, kreativ direktør, By Malene Birger.
Og hos Women for Women International er man da også glade for bidraget:
”Women for Women International er begejstrede for at By Malene Birger står sammen med kvindelige krigsoverlevere i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. By Malene Birgers taske med portrætter af Suzanne, Astrid og Amalie fejrer den styrke de tre fantastiske kvinder har, og den power der er i globalt søsterskab. Vi er så taknemmelige for, at de hjælper med at forandre verden en kvinde af gangen”, fortæller Sara Bowcutt, Associate Director of Marketing & Communications hos Women for Women International.
By Malene Birger er (heldigvis) ikke de eneste, der har taget stilling til Kvindernes Internationale Kampdag. Scroll løs i galleriet hvor vi har samlet de fem fineste samarbejder og events: