... Ja, du læste rigtigt! Luksusmærkerne Balenciaga, Bottega Veneta, Burberry, Gucci, Loewe, Saint Laurent, Stella McCartney og Valentino kommer til Aarhus i form af en ny mærkevarebutik, som åbner i Smilets By i slutningen af året.
Hvis du er bosat i eller udenfor Aarhus og samtidig er fashionista med stort F, kan du godt få armene i vejret.
Senere på året bliver Smilets By nemlig ikke blot ét, men flere luksusmærker rigere.
På Vestergade 4 rykker mærkevarebutikken Collage the Shop ind, som kommer til at føre Balenciaga, Bottega Veneta, Burberry, Gucci, Loewe, Saint Laurent, Stella McCartney og Valentino.
Collage the Shop er en del af Group88, som er franchise partner for 10 luksusbrands i hele Skandinavien, og hos Group88 har man længe ønsket at udvide luksusmærkerne til Aarhus. Dét fortæller Marius Møller, COO i Group88 til Århus Stiftstidende:
“Thomas Møller (CEO i Group88) og jeg tror på, at vi med mærker som Gucci, Saint Laurent, Valentino og mange flere vil passe godt til dette område af Aarhus, hvor den kvalitative kunde allerede finder sin shoppinginspiration”.
Det er ikke lagt fast, hvornår den nye luksus mærkevarebutik præcis åbner på Vestergade 4 i Aarhus, men i følge Group88 er planen, at det allerede bliver senere på året.
… Hvem sagde perfekt timing i forhold til årets ønskeliste til jul?