Mode

& Other Stories åbner to nye butikker

- 29/06/2018

Elsker du (også) & Other Stories' fine univers og altid stilsikre kollektioner? Så er der gode nyheder! Det populære tøjkoncept åbner nemlig to nye butikker...

Det er ikke nogen hemmelighed, at det populære tøjkoncept & Other Stories har taget de danske kvinder med storm, siden de åbnede deres første butik på Amagertorv i København i 2013.

Og derfor er denne nyhed med garanti også glædelig for de fleste.

& Other Stories har nemlig netop annonceret lanceringen af deres fjerde og femte butik i Danmark til efteråret.

De to butikker kommer til at ligger i Fields og Lyngby Storcenter, og foruden butikken på Amagertorv er der også en butik i Aarhus og på Frederiksberg.

“Vi er meget glade for at udvide vores tilstedeværelse i København til områder udenfor byens centrum. Det er spændende at vokse i Danmark, og vi kan ikke vente med at møde endnu flere inspirerende danskere”, udtaler Sanna Lindberg, Managing Director, & Other Stories. 

De to kommende & Other Stories butikker åbner til efteråret 2018, og vil begge have et areal på lige omkring de 600 kvadratmeter.