Mode

Her er designeren, der skal designe Meghan Markles brudekjole

- 19/03/2018

Nu er det officielt: Det britiske modehus Ralph & Russo skal designe årets mest ventede brudekjole - nemlig den som Meghan Markle skal gå ned ad kirkegulvet i, når hun skal giftes med den engelske Prins Harry i maj 2018... Og den er ikke billig!

På Prins Harry og Meghan Markles forlovelsesbilleder så vi den kommende hertuginde af Sussex i en smuk haute couture-kjole fra det britiske modehus Ralph & Russo, og til maj kommer vi endnu engang til at se Meghan Markle i en unik kjole fra det luksuriøse mærke.

Det er nemlig blevet afsløret, at Ralph & Russo også skal designe den brudekjole, som Meghan Markle skal gå ned ad kirkegulvet i, når hun og Prins Harry skal giftes d. 19 maj i Windsor Castle i England. 

Og den længe ventede kjole skal ikke kun sætte standarden for fremtidens brudekjoler – den skal også leve op til de ikoniske brudekjoler, der tidligere har prydet kirkegulvet til de royale bryllupper i England. 

Læs også: Meghan Markle x Prins Harry: Her er traileren til forårets mest romantiske film

I 1981 var Prinsesse Diana af Wales blandt andet iført den ikoniske brudekjole af Elizabeth og David Emanuel ved sit bryllup med prins Charles af Wales, og i 2011 sagde Kate Middleton sit ‘ja’ til Prins William i en elegant og misundelsesværdig kjole af Sarah Burton – og vi tør godt love allerede nu, at Meghan Markles kjole bliver mindst lige så mindeværdig. 

En kilde tæt på det royale par har nemlig afsløret, at den unikke kjole kommer til at koste omkring 450.000 euro, hvilket svarer til over tre millioner danske kroner. 

 

Hvordan den dyre brudekjole kommer til at se ud, finder vi først ud af i maj, men indtil da kan du få et gensyn med de mest storslåede og misundelsesværdige brudekjoler, som Europas prinsesser har båret igennem tiden fra blandt andre Uffe Frank, Dior, Valentino og Elie Saab. 

Psst… Brug pilene til at ‘swipe’ dig igennem galleriet nedenfor: