Det danske regntøjsbrand, RAINS slår, i starten af juni, dørene op får deres første konceptbutik og stræber efter at skabe et komplet RAINS-univers i hjertet af hjembyen, Århus. Åbningen af konceptbutikken er et udtryk for RAINS' fremgang og stigende succes, og butikken skal huse alt lige fra vandtæt overtøj til tasker og accessories.
I en stor butik på i alt 170 kvadratmeter fordelt på to etager på Klostertorvet i hjertet af Århus, slår det danske regntøjsbrand, RAINS, dørene op for deres første konceptbutik i starten af juni 2016.
Den nylancerede RAINS-butik, som er placeret i det pulserende hjerte af brandets hjemby, vil, rent indretningsmæssigt, være baseret på brandets genkendelige interiør-kollektion, der blandt andet er præget af stativer i lys birketræsfiner og industrielle og taktile elementer.
Butikken kommer til at huse nye kollektioner, limited editions og specielle produkter og kollektioner udviklet i samarbejde med andre internationale brands indenfor blandt andet vandtæt overtøj, tasker og accessories.
Læs også: Tommy Hilfiger genopliver 90’ernes ikoniske klassikere
RAINS kommer ikke selv til at styre den daglige gang i butikken. De har i stedet allieret sig med det århusianske modehus, S.T. VALENTIN, der kommer til at drive butikken, som en del af deres eksisterende detailaktiviteter.
Psst… Du kan opleve det genkendelige RAINS-univers i butikken på Klostertorvet i Århus fra og med åbningen den 3. juni 2016. Butikken i Århus vil, efter sigende, blive efterfulgt af yderligere to RAINS-butikker i Danmark i løbet af 2016, med det formål at udvide RAINS og blive en større del af den danske modeverden.