Sundhed

Rabarber-hindbær grød er den perfekte morgenmad. Få opskriften her!

10/06/2015

Blogger- og kogebogsforfatter, Julie Bruun, har fundet en opskrift på en lækker morgenmad, der kan nydes året rundt: Rabarber-hindbær grød med crunch!

Gode morgener skal fejres med en lækker morgenmadsopskrift på en grød fra blogger- og kogebogsforfatter, Julie Bruun, hvor der både indgår rabarber, hindbær og den lækreste crunch! Så bliver det næppe bedre – hverken i smagen eller looket, som er rigtig fin til Instagram – vi har selv prøvet!

Læs også: Opskrift på sød og sund æbletærte 

Julie Bruun har lavet en lækker rabarber/hindbær grød med crunch, som smager som en drøm. Og det bedste af det hele? Den er super nem at lave!

Find opkriften her:

Det skal du bruge:

  • 100 g. frosne hindbær
  • 150 g. rabarber
  • 1 spsk. agavesirup
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/2 dl vand (cirka)

Sådan gør du:

  • Rengør rabarber og skær den i mindre stykker
  • Kom det i en gryde med hindbær og de andre ingredienser (forsøg dig frem med vandet, det skal være sådan, at bunden lige er dækket af vand – uden det bliver alt for tyndt
  • Lad det koge lige så stille op i en 10 minutters tid
  • Kom det i en blender et kort øjeblik. Frem for at lukke blenderen helt til, brug da en klud til at dække det hul, der er i låget (så der stadig er lidt luft) – så undgår du den klassiske “eksplosion”
  • Server med en klat skyr og lidt ristet gryn og nødder – og evt. en isisbar. 

Ifølge Julie Bruun smager denne ret lige en tand bedre på altanen med benene oppe eller i vindueskarmen med solen i ansigtet…

Bon appetit!

Psst… Hvis du vil se endnu flere lækre opskrifter fra Julie Bruun, har vi samlet nogle af ELLE-redaktionens favoritter i galleriet!