Aftensmad, der både er lækker, nærende og kan spises til frokost dagen efter, er altid en sikker vinder.
Ingredienser:
Salat:
- 2 dl. kogt rød quinoa
- 2 dl. edamamebønner
- 1 dåse kidneybønner
- 1 rød peber
- 2 forårsløg fintsnittet (kun det grønne)
- 1 avokado
- 1 bundt purløg
- 0,5 dl. græskarkerner
Chili-lime-dressing:
- 1/2 fintsnittet rød chili
- Saften fra 1-2 lime
- 1 spsk. agavesirup
- 2 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde:
- Start med at koge quinoa som anvist på pakken. Lad den køle lidt af.
- Optø de frosne edamamebønner med kogende vand.
- Hæld væden fra kidneybønnerne, skyl dem og lad dem dryppe af i et dørslag.
- Skær rød peber i små tern og snit forårsløg fint.
- Skær avokado ud i tern.
- Snit purløg fint.
- Rist græskarkerner på en tør pande.
- Kom alle ingredienser i en stor skål.
- Bland ingredienserne sammen til dressing, hæld den over salaten og vend den godt rundt.
- Krydr salaten med salt og peber før servering.
- Tip: Du kan med fordel også komme små lækre tomater i salaten.