Sundhed

Opskrift på chokoladetærte med kokos og Oreocreme

11/12/2015

Denne uge har blogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, forkælet os med en opskrift på en sundere chokoladetærte med kokos og Oreocreme. Lidt syndigt, men så godt!

Madblogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, har kastet sig over en udgave af den klassiske chokoladetærte med en udgave, der både har kokos og Oreos i opskriften. Semi-syndigt, men dine smagsløg vil takke dig længe efter, du sætter tænderne i denne opskrift. 

Få opskriften på chokoladetærte med kokos og Oreocreme lige her:

Læs også: Det sunde tip: Sådan stiller du din sukkertrang

Bund:

– 100 g mandler

– 1 æg

– 1 spsk. kakao

– 1 knsp. salt

– 1 tsk flydende sød (eller 1 spsk. honning eller agavesirup)

Kokos-oreocreme

– 1,5 dl kokosmel

– 30 g mørk chokolade

– 100 g kokosmælk

– 9 Oreos

Sådan gør du:

Bund:

– Blend mandlerne til mel og rør det sammen med de resterende ingredienser.

– Pres bundene ud i små tærteforme (evt. bare en stor hvis du ikke har små).

– Bag dem ved 200 grader i 5-10 minutter til de er let sprøde og gyldne.

Kokos-Oreocreme:

– Rist kokosmelet på en tør pande. Vend jævnligt i det, så det ikke brænder på.

– Kom kokosmælk og mørk chokolade i en gryde og varm det forsigtigt op indtil chokoladen er smeltet.

– Hak 3 Oreos.

– Vend Oreos og kokosmel sammen med kokosmælken.

– Kom cremen på bundene og top med en hel oreo i hver tærte.

– Stil tærterne på køl så cremen kan sætte sig. De er bedst helt afkølede.

Et voilà! Så har du de lækreste små tærter! Lige til weekendens hyggestunder med veninderne, kæresten eller uventede gæster.

Psst… tjek Julie Bruuns bedste opskrifter i galleriet!