Skønhed

Reese Witherspoon er ny ambassadør for Elizabeth Arden

- 30/03/2017

Skuespillerinde og iværksætter Reese Witherspoon er ny ambassadør for det over 100 år gamle skønhedsmærke, Elizabeth Arden. Læs her hvorfor hun er den helt rette frontfigur, og hvad hendes nye rolle kommer til at indebære ...

Skønhedsmærket Elizabeth Arden har netop afsløret nyt samarbejde med skuespillerinden Reese Witherspoon. En rolle, hvor hun skal være med til at hylde brandets ånd og sætte fokus på kvindecentrerede historier, der illustrerer kvinders livserfaringer og er med til at forene os alle.

Læs også: Dagens beauty-tip: Musthave-produktet fra Elizabeth Arden

Reese Witherspoon skal fungere som kreativ partner og ambassadør i Elizabeth Arden-teamet, hvor hun skal være med til at forme brandets historie gennem reklamekampagner og marketing med et stærkt fokus på Elizabeth Ardens digitale strategi og engagement:   

“Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Reese. Ud over hendes bedrifter som skuespillerinde er hun en succesfuld iværksætter — som ansvarlig for hendes egne produktions-, mode- og digitale virksomheder. Reese er indbegrebet af vores grundlæggers idealer, og hun fortsætter med at bryde grænser hver dag. På samme måde som Elizabeth Arden gjorde, accepterer Reese ikke standarderne, hun sætter dem, hvilket gør hende perfekt til at repræsentere og være fortaler for brandet.” fortæller JuE Wong, præsident for Elizabeth Arden.

Reese Witherspoon er selv grundlægger af produktionselskabet Hello Sunshine samt kvinde bag livsstils- og modemærket Draper James, hvorfor hun blev inspireret til at indgå i et samarbejde med en ligesindet virksomhed, som det over 100 årige gamle skønhedsbrand:

“En af de første ting, der tiltrak mig ved brandet, var den rige kulturarv og historien om at støtte kvinder. Som en af de første kvindelige iværksættere banede Elizabeth Arden vejen for kvinder som mig. Det er en ære at føre hendes arv videre og være en del af en ikonisk virksomhed, der er dedikeret til at støtte kvinder,” fortæller Reese Witherspoon.

Elizabeth Arden-teamet og Reese Witherspoon vil sammen bruge deres platforme til at dele ufortalte historier om kvindernes banebrydende karrierer og på den måde forsøge at inspirere en ny generation til forsat at åbne døre for de kvinder, der kommer bag dem, ligesom Reese Witherspoon føler, at Elizabeth Arden har gjort det for hende.

Se også: Her åbner den nye Sephora butik!

I galleriet kan du se de nye fine billeder af Reese Witherspoon for Elizabeth Arden. 

Køb ELLE