Skønhed

Populært skønhedsbrand skaber debat om vores perfekthedskultur

- 29/04/2021

Mange af os redigerer vores billeder inden vi deler dem på sociale medier, og det kan skyldes, at vi er usikre på os selv. Det vil skønhedsbrandet Dove gøre noget ved. Derfor sætter de fokus på vores perfekthedskultur og pigers selvværd gennem ny kampagne.

Har du nogensinde redigeret et billede af dig selv, fordi du var usikker på dit udseende? Det er du ikke ene om.

Mange piger oplever lavt selvværd, fordi de til dagligt ser polerede billeder på Instagram og andre medier. Det kan godt give et forvrænget billede af virkeligenden.

Det problem ønsker skønhedsbrandet Dove at sætte fokus på. Med deres nyeste reklamefilm ønsker de at vise, hvilke konsekvenser skønhedsidealerne på de sociale medier, har for vores selvværd.

Læs også: Keira Knightley taler ud om sine ikke-photoshoppede billeder

Ny og ærlig reklamefilm

Reklamefilmen ’Reverse Selfies’ viser bagsiden af ’det perfekte billede’. For ofte er det ’perfekte’ langt fra virkeligheden.

I reklamefilmen, som du kan se herunder, ser vi en ung pige, der har lagt et redigeret billede ud af sig selv på Instagram. Herefter afspilles forløbet op til baglæns, mens den viser hele processen, som pigen har gået gennem for at ændre sit udseende. Til sidst ser vi pigens naturlige ansigt.

Du kan se den rørende video lige her:

En del af et større projekt

Reklamefilmen er en del af det større projekt ’Real Beauty’, som Dove har kørt siden 2006. Her har de løbende lavet reklamefilm med ‘almindelige’ kvinder fremfor professionelle fotomodeller.

Det er noget, som de har haft stor succes med. De har nemlig vundet flere priser for deres reklamefilm gennem tiden. Her i blandt en Titanium Grand Prix, en Creative Effectiveness Award og mange flere.

Synes du også, at det kan være svært at navigere rundt i naturlige og redigerede billeder? Så kan du i galleriet blive bedre til at spotte redigeringer med nogle af de største stjerners photoshop-fails: 

Læs også: 15 gange stjernerne har photoshoppet deres billeder på Instagram