Kiera Knightley tager kampen op mod photoshopping og viser sig topløs uden brug af filter, forstørrelser eller beskæringer. Her fortæller hun hvorfor...
Den smukke skuespillerinde Keira Knightley står frem og tager kampen mod photoshoppede billeder op. Det gør hun ved at afsløre, at de billeder hun for nyligt fik taget for Interview Magazine, hvor hun viser sig topløs, ikke var photoshoppede eller redigerede. Med andre ord viser Keira Knightley sig præcis som hun ser ud – au natural. Og på hendes egen opfordring vel at mærke.
Se også: Årets julegavehit er fra Mulberry
Til The Times UK fortalte den 29-årige skuespillerinde for nyligt, at hun alt for ofte er blevet photoshoppet og manipuleret, og derfor ønskede at sende det modsatte signal:
“Den serie var en af dem, hvor jeg sagde: ‘Okay, jeg har det fint med at lave et topløst billede, så længe at du ikke laver dem (hendes bryster, red.) større eller retoucheret.’ Det føles vigtigt for mig, at få sagt, at det virkelig er ligegyldigt, hvilken form du har.”
Læs også: Mød Victoria’s Secret modellen Lily Aldridge
Den topløse og anti-photoshoppede billedserie af Kiera Knightley har skabt stor debat på nettet, herunder særligt de sociale medier. Billedserien er blevet mødt med stor opbakning fra alle, og Keira Knightley er glad for, at folk tager budskabet til sig:
“Jeg mener bare, hvor fedt er det ikke, at folk kan lide det, og siger ‘Yes, vi vil gerne se færre photoshoppede billeder’? Det er virkelig fedt!”
Her er på ELLE-redaktionen sender vi en high-five til Keira Knightley for hendes mod og for at sætte fokus på kvindekroppen, som den er skabt. For det er jo ikke fordi billederne af Keira Knightley er blevet hverken dårligere eller mindre smukke af at undgå photoshop-møllen. Tværtimod!
Se også: Shoppegalleri: Skønne uniformsjakker
Se selv de smukke billeder af Kiera Knightley – au natural – i galleriet nedenfor.
Psst… Hvis du sidder ved mobilen, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!