Makeup

Skønhedsredaktørens favoritlook: De små detaljer

- 20/03/2017

ELLEs Beauty Director, Anne P., har i denne måned udvalgt sit favoritlook, som har fokus på de små detaljer, der udgør et simpelt og lækkert forårslook. Læs med her og se, hvilke produkter du skal bruge for at opnå dette look...

Vi går lunere dage i møde med hastige skridt, og det betyder færre produkter, en sund glød og smuk hud. Derfor er ELLEs Beauty Director, Anne P., denne måned faldet for et smukt og naturligt sommerlook, som har fokus på friske kinder, lange øjenvipper og en smuk glød. Hun guider her til, hvordan du kan skabe samme look med fokus på de små detaljer. 

Læs også: Sådan skaber du et sundt og naturligt makeup-look

Inden vi naturligt får røde kinder af solens strejf, kan vi snyde os til “sunde kinder” med en lyserød cremeblush, som giver den helt rigtige, naturlige finish. Og skal du påføre blushen rigtigt, kan du følge skønhedsredaktørens tip:

“For at få friske, lyserøde kvinder er en cremeblush det helt rigtige valg. Smil, mens du dupper den på æblekinden med fingrene. Lad være med at bruge pudder, da det kan få den til at ‘kage’.” 

Se med i galleriet, hvor vi har samlet de ti produkter, du skal bruge for at skabe månedens favoritlook…