Makeup

Sine Ginsborg guider: Sådan lægger du selv sæsonens fineste eyeliner

- 14/02/2022

Makeupartist Sine Ginsborg deler sit trick til at lægge eyelineren uden problemer.

Sæsonens flotteste eyeliner var at spotte til Christian Diors SS2022-show, hvor Creative Director Peter Philips havde skabt et iøjnefaldende look med en dobbelt ’winged’ eyeliner.

På nogle af modellerne var mellemrummet på de to sorte, skarpe streger endda fyldt ud med hvid eyeliner for ekstra effekt. Den markante liner var kombineret med diskrete vipper; smukt buede og helt nøgne.

Foto: Imaxtree

Og spørger man makeupartist Sine Ginsborg, er netop det dobbelte eyeliner-look overraskende nemt at opnå, for værktøjet til at lægge den er noget, du helt sikkert allerede har liggende på badeværelset:

”Dette look kan man lave helt perfekt ved at sprede en hårnål en lille smule og dyppe enderne i gel-liner, fx ‘Blacktrack’ fra Mac. Så lægger du hårnålen ved øjets kant og stempler lineren på. Er stregerne ikke helt lige, så ret dem op med en vatpind vædet med Biodermas ’Micellar Water’. Jeg ville aldrig selv lægge en eyeliner, lige meget hvilken slags, uden det produkt ved min side.”

Så find hårnål, geleyeliner og makeupfjerner frem og lad gerne dine vipper være nøgne. Du kan også gøre looket endnu mere effektfuld ved at vælge en af sæsonens smukke farvede eyelinere.  

Læs ogå

Eksperten: 4 vigtige hudplejesteps til dig, der vinterbader