Makeup

Sådan får du perfekt hud – uden foundation

- 10/08/2020

Det handler ikke om at have meget makeup på – men om at skjule det, man ikke vil have frem og fremhæve det, man gerne vil vise.

Du behøver ikke bruge flere lag makeup for at få din hud til at se sund og fejlfri ud. Enkelte produkter kan gøre den store forskel, hvis du bruger dem rigtigt.

På den måde kan du få smuk og naturlig hud uden at bruge evigheder foran spejlet.

GUIDE: SÅDAN FÅR DU ENSARTET HUD UDEN FOUNDATION

1. Det er vigtigt, at dit ansigt er renset og fugtet, inden du går i gang.

2. Looket kræver ingen øjenmakeup, men du kan med fordel tegne dine bryn op for at give dit ansigt mere markering. Brug eventuelt en øjenbrynsskabelon for at spare tid, eller tegn dine bryn op, som du plejer.

3. Få din hud til at stråle ved at bruge en strobe cream på de punkter i ansigtet, hvor du normalt ville bruge en highlighter. Undgå at putte strobe cream omkring eventuelle urenheder.

4. Brug en pensel til at blende strobe gel ind i huden.

5. Buk din vipper for at få dine øjne til at fremstå større.

6. Brug concealer under øjnene og på eventuelle urenheder. Blend concealeren godt ind i huden med en børste, en beauty blender eller med fingrene.

7. Brug lidt pudder til at få din concealer til at holde længere, hvis du har fedtet hud.  

8. Hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af looket, kan du bruge highlighter og blush for at fremhæve dine træk endnu mere.

Looket behøver ikke mascara, men hvis du føler dig nøgen uden, kan du med fordel bruge en brun mascara, der giver et mere naturligt look.

EKSTRA TIPS TIL AT DÆKKE URENHEDER

Hvis du har urenheder eller tilstoppede porer, som ikke helt kan dækkes af den sparsomme makeup, kan du kamuflere dem som skønhedspletter med en lille smule øjenskygge og en tynd pensel.

Sådan gør du: Tag en anelse øjenskygge på en ren eyelinerpensel og dup det forsigtigt på det højeste punkt af urenheden.

Se hele guiden i videoen herunder. Guiden til perfekt hud uden foundation starter ved 1:30.

Læs ogå

5 ting, der ødelægger dine øjenvipper