Makeup

Sådan bruger du din blush korrekt

- 16/11/2017

Trænger du til lidt liv i kinderne? Her får du en guide til at lægge den perfekte blush, der giver glød og varme i de kolde og blege vintermåneder.

Kinderødt, rouge, blush – kært barn har mange navne. Tilfælles for dem alle er, at de er med til at skabe et flot, naturligt touch og give liv til kinderne, når de har brug for lidt ekstra hjælp.

DEN RETTE BLUSH TIL DIG

Når du skal vælge en blush, så start med at tage et kig på din hud. Er den tør, fedtet, har du mange fine linjer eller er du glat som en barne…? Det har nemlig alt sammen betydning for, hvilken type blush du skal gå efter. Der findes nemlig flere former for blush:

CREME BLUSH
Er du tør i huden og/eller har du mange fine linjer, så vil du få det bedste resultat med en creme blush. En creme blush er nemmere at få til at lægge sig fint og jævnt på huden, uden at sætte sig i linjerne, og så giver den desuden lidt shine til huden, der vil modvirke dens tørhed. En creme blush skal duppes på og fordeles med fingrene. Med en creme blush kan man både skabe et meget naturligt, næsten ikke synligt look, og et mere markant og glødende look – det handler blot om, hvor meget produkt du bruger.

Læs ogå

De 7 mest typiske makeupfejl – og hvordan du undgår dem

PUDDER BLUSH
Er din hud kombineret eller fedtet, vil du få et bedre resultat med en pudder blush. Pudder blushen kan være lettere at arbejde med for nybegyndere, og den skal påføres med en mellemstor makeupbørste.

Når du skal påføre den, start da oppe øverst på kindbenet ved ørerne og stryg børsten ind mod næsen på kindbenet mod æblekinden. På den måde rammer du først kindbenet øverst oppe, altså der hvor der ville komme mest farve, hvis du havde været ude i solen eller i den friske vinterluft.

HVOR SKAL DIN BLUSH LÆGGE?

En blush skal lægges på æblekinderne og kindbenet – pas dog på med at gøre din blush for lang eller for rund. En blush skal se naturlig ud og give dit look et strejf af sundhed og friskhed. Så hold lidt igen med mængden af produkt og området, du putter det på.

HVILKEN FARVE BLUSH SKAL DU VÆLGE?

Har du blå øjne, så vælg farver som koral og fersken, det får det blå i dine øjne til at stå endnu mere frem. Har du brune og grønne øjne, kan du bære de fleste farver, især i den kolde farveskala.

Læs ogå

Hårserum – hvad er det, og hvorfor skal du bruge det?