Hvad går den hypede skønhedstrend ud på? Er det sandt, at man kan tabe sig af den? Og hvorfor er det overhovedet blevet så hypet? Bliv klogere på lymfedrænage lige her.
Måske har du også bemærket, den store lymfedrænage-trend, der de seneste par år har hersket på sociale medier som Instagram?
Det var i hvert fald denne mere eller mindre konstante spam i vores feed, der fik os til at undre os over, hvad denne hypede trend går ud på. For hvad er det, der gør, at influencers deler før-efter-billeder af kroppe, der med blot en times mellemrum synes helt drænede og dermed får en endnu slankere fremtoning?
Vi har i den anledning snakket med et par af de eksperter, der findes på området, og som til daglig udfører lymfedrænage i klinikken Revitalize DNA på Gammel Kongevej på Frederiksberg. For hvad går massagen egentlig ud på? Og kan det virkelig være sandt, at man decideret kan tabe sig af det? Det får vi svar på herunder, hvor henholdsvis Tine Hagelquist, der udfører ansigts-lymfedrænage, og Berivan Cetin, som står for lymfedrænage af hele kroppen, hjælper ud med at dykke ned i den populære behandling.
Hvad er lymfedrænage?
Lymfedrænage er en form for massage, der fokuserer på at stimulere lymfesystemet, som er et karsystem, der indgår som del af vores immunsystem. Lymfesystemet er derfor ansvarligt for at transportere affaldsstoffer og overskydende væske væk fra kroppens væv og organer til blodet.
Som del af lymfesystemet findes lymfeknuderne, der findes overalt rundt i kroppen – heriblandt i armhulerne, på halsen og i lysken. Under lymfedrænage er det netop lymfeknuderne, som får pulserende massagetryk, hvormed lymfevæsken, der er ophobet i lymferne, drænes og dermed afhjælper hævelser og væskeophobninger – hvad der også omtales som ødemer. Man skal derfor have stor kendskab til kroppen for at kunne udføre lymfedrænage.
Det svarer til, at ens krop er som en vask, hvor proppen er sat i, og som man fylder med vand, så vandet ikke løber ikke ud. Når man så tager proppen ud, løber væsken ned i afløbet, hvilket er lidt samme funktion, som når man foretager lymfedrænagen, hvor lymferne drænes for væske.
Når man får lymfedrænage-behandlinger skal man også være opmærksom på, at man efter endt behandling kan risikere at få kvalme, hovedpine mv., fordi ophobninger af giftstofferne kommer ud.
Hvor stammer lymfedrænage fra?
Lymfedrænage blev udviklet i 1930’erne af den danske læge Emil Vodder og hans kone Estrid Vodder. De udviklede faktisk teknikken til hospitaler for at hjælpe patienter med blandet andet lymfødem som følge af sygdom. Vodder var baseret i Paris og praktiserede primært i Tyskland og Frankrig, men senere blev teknikken integreret i fysioterapien i Danmark og spredte sig til resten af verden gennem Vodders undervisning og klinikker.
Selvom Vodders metode er udgangpunkt, findes der flere måder at udføre lymfedrænage og ligeledes forskellige metoder. Den “originale” Vodder-metode udføres med blide, lette greb og rytmiske bevægelser, der følger lymfekarrenes retning og kan derfor både udføres i ansigt og på kroppen.
Men måske har du også bemærket, at nogle af de videoer, der florerer på sociale medier, viser en hårdere massageform, hvor trykkene udføres med mere tyngde?
Årsagen er, at der ligeledes findes det, man omtaler som den ‘brazilianske metode’, som kombinerer traditionel lymfedrænage med ‘body contouring’-teknikker, hvor trykkene er kraftigere og dybere, og som derfor er bedre med henblik på at imødekomme oppustethed instant, men som ikke efterlader kroppen med samme afslappende og beroligende effekt. Af gode grunde er denne metode også forbeholdt kroppen og ikke ansigtet.
Lymfedrænage: Hvad får man ud af?
Der er primært fire overordnede ting, lymfedrænage kan gøre for dig og din krop:
- Reducere hævelser og væskeophobninger (ødemer)
- Forbedre lymfecirkulationen og hjælpe med at rense affaldsstoffer ud af kroppen
- Give en følelse af afslapning og velvære
- Have en beroligende effekt, blandt andet fordi det stimulerer det parasympatiske nervesystem
Hvorfor tror du, det er blevet så hypet det seneste år?
Selvom lymfedrænage er udviklet til lymfødem, anvendes metoden i dag i høj grad som skønhedsbehandlinger, hvor folk kommer for at få hjælp til hævelser i krop og ansigt.
Ifølge Berivan Cetin er det ikke atypisk, at der lige nu er så stor fokus på behandlinger som lymfedrænage. For ikke nok med, at der er stor kropsfokus, så er kropsformning og detox-behandlinger blandt såvel yngre som ældre kvinder samt hele self care-kulturen, hvor forbrugerne bruger mange penge på wellness, også noget, der de seneste år og fortsat er en ting, vi går op i og snakker om.
Desuden mener hun, at årsagen til den store hype omkring lymfedrænage på sociale medier kan skyldes, at folk, som får foretaget disse behandlinger, og selve klinikkerne, som tilbyder behandlingen, deler mange før- og efterbilleder, der viser, hvordan kroppen ser mindre hævet ud og dermed kan fremstå “slankere”, hvilket kan virke lokkende.
Kan man tabe sig af lymfedrænage?
Kan man kalde det et ‘quick fix’, hvis man er lidt oppustet?
Er der nogle ulemper ved denne hype?
- Misforståelser om resultater: Folk tror måske, det kan erstatte en sund livsstil
- Ukorrekt udførelse: Uprofessionelle behandlere kan skade lymfesystemet, hvis teknikken udføres forkert eller for hårdt
- Unødvendige behandlinger: Folk kan føle sig enten presset til at betale for gentagne sessioner uden egentlig at have behov eller tro, de får noget ud af det, som de faktisk ikke gør
- Forværring af tilstande: Personer med visse sygdomme som lymfekræft, akut infektion eller hjertesvigt bør undgå lymfedrænage
Vil du selv prøve lymfedrænage?
Berivan Cetin, er blandt andre ting behandler i lymfedrænage på kroppen hos Revitalize DNA.
Tina Hagelquist, bor i London, hvor hun laver lymfedrænage hos klinikken Zelens. Desuden laver hun i perioder ansigts-lymfedrænage hos Revitalize DNA.
Du kan booke tider hos begge på Revitalize DNAs hjemmeside.
ELLE var inviteret til at afprøve lymfedrænage hos Revitalize DNA.
