Hvilken body scrub er egentligt den rigtige for dig? Vi har samlet vores favoritter her.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Efterårets kolde temperaturer nærmer sig med hastige skridt – og det samme gør hudens behov for ekstra pleje og fugt. En body scrub er uvurderlig i kampen mod tør hud og fungerer som en sand life saver til dig, der ønsker en blød og ensartet hud.
Men markedet med body scrubs er også godt mættet, så hvilke ingredienser virker faktisk, og hvilken scrub har vi bedst erfaringer med? Vi guider dig her.
Body scrub: Her er vores favoritter
Scroll længere ned i artiklen for at læse mere om hvert produkt.
‘Açai Body Scrub’, Rudolph Care, 200 ml, 325 kr.
‘Anti-Fatique Exfoliating Body Scrub’, Ren, 330 ml, 345 kr.
‘Everyday Polisher’, Bodyologist, 200 ml, 290 kr.
‘More Salt Body Scrub’, Karmameju, 350 ml, 380 kr.
‘Sea Salt Scrub Elder’, L:A Bruket, 420 g, 290 kr.
Hvad gør en body scrub?
En body scrub har til formål at eksfoliere og rense kroppen ved hjælp af små korn som, ofte salt eller sukker. Produktets fornemmeste opgave er at fjerne de døde hudceller på en måde, der samtidig tilskynder dannelsen af nye hudceller. Men hvorfor har vi brug for det?
I takt med alderen nedsættes kroppens evne til cellefornyelse, hvilket betyder, at der går længere tid, før de døde hudceller forlader hudens overflade. Når de døde hudceller ligger på hudens overflade, er huden ikke i stand til at optage den optimale mængde fugt, eksempelvis fra fugtighedscreme. En god body scrub fungerer altså som den perfekte hjælper, der gør huden klar til at optage fugt. Derfor er body scrubben ikke blot en lille hverdagsselvforkælelse, men også en genvej til blødere hud, der lettere optager fugt.
Hvorfor skal jeg bruge en body scrub?
En god body scrub er først og fremmest nøglen til en smuk, blød og ensartet hud. Men faktisk kan en body scrub langt mere end det. Brugen af en scrub formår nemlig at sætte gang i blodcirkulationen på en måde, der fremmer hudens elasticitet og samtidig mindsker synligheden af appelsinhud.
På samme måde hjælper en body scrub med at bevare den smukke sommerglød, da nye solbrune hudceller kommer frem i forlængelse af, at de døde hudceller fjernes. Alt i alt er der altså ufattelig mange gode grunde til at gøre body scrubben til en fast del af din skønhedsrutine.
Hvordan bruger jeg en body scrub?
Vi anbefaler, at du bruger din body scrub to til tre gange om ugen, når du alligevel tager bad. Som hovedregel bør en body scrub nemlig altid anvendes på våd eller fugtig hud. Da kornene kan være hårde for huden, er det vigtigt, at scrubben påføres forsigtigt og i cirkulære bevægelser. Brug gerne et par minutter på processen, og fordel langsomt produktet ud på hele kroppen.
Efter brug anbefaler vi, at du skyller scrubben af med varmt vand og efterfølgende påfører en god fugtighedscreme eller kropsolie. På den måde opnår du det lækreste og blødeste resultat.
Hvad er forskellen på en sukker- og salt body scrub?
Der findes et hav af forskellige body scrubs, og det kan være svært at finde det perfekte match. En god rettesnor er dog at kigge efter, hvilke korn produktet indeholder – da typen af korn har afgørende betydning for scrubbens indhold og egenskaber.
En sukker-scrub er en mild scrub med en fin struktur, der passer godt til dig, som ønsker en mildere eksfoliering. Hvis du derimod ønsker en grovere scrub, som går lidt mere i dybden, så er det salt-scrubben, du skal gå efter.
Salt-scrubben er nemlig noget grovere end sukker-scrubben og indeholder desuden en masse gode mineraler, som bidrager til at rense porerne i huden. Lige meget hvilken scrub du ender med, så husk at se efter sår og rifter, inden du påfører produktet – og undgå at eksfoliere i sårene.
Redaktionens favoritter: Her er de bedste body scrubs i 2023
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.