Hun er ingrediensnørd til fingerspidserne, når det kommer til, hvad din hudpleje indeholder, og hun ved alt om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Hun har i årtier levet af at scanne produkter for, hvad de egentlig består af, og formidle sin indsigt i alt fra Børsen og ELLE til Go’ morgen Danmark – og nu på sin egen platform, Beautyspace.dk. ELLE har talt med skønhedsjournalist Anette Kristine Poulsen om, hvad der er op og ned, når det kommer til skønhedsingredienser, om, hvilke strømninger vi ser ind i, og om at kaste sig ud i at skabe sine egne skønhedsprodukter med ingredienser, der gør en forskel.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Blå bog
Anette Kristine Poulsen har beskæftiget sig med at endevende skønhedsprodukter det meste af sit liv. Hun er fast specialist på Go’ morgen Danmark og mangeårig skønhedsredaktør på Børsen og har bidraget til et hav af artikler her i dansk ELLE siden starten i 2008. Poulsen er forfatter til bøgerne ’Slip rynkehysteriet’, ’Superhud’, ’Seriøst bedre hud’ og ’Bedre hud med årene’. I dag driver hun sin populære skønhedsplatform Beautyspace.dk og er indehaver af Seriøst Bedre Hud-universet, der tæller produkttrioen ’Ansigtscremen’, ’Ansigtsbeskyttelsen’ og ’Ansigtsgløden’.
Hvad er det vigtigste, du har lært i dine mange år som skønhedsjournalist?
At scanne produkter for, hvad de indeholder. Og dernæst det faktum, at vi som forbrugere hurtigt kan ende mellem to lige ubrugelige modpoler: På den ene side står nogle eksperter, bl.a. enkelte hudlæger, der stadig kan finde på at ryste på hovedet og med autopilot i stemmen sige, at intet ud over solfaktor virker, og på den anden side en til tider oversælgende hudplejebranche, der smører for tykt på.
Hvorfor blev du skønhedsjournalist?
Jeg har altid holdt af at skrive. Jeg var faktisk tidligt i min karriere klummeskribent på Jyllands-Posten og typen, der skrev harmdirrende politiske læserbreve og kronikker. Men at jeg fik blod på tanden i forhold til skønhedsjournalistik, skyldes især en enkelt episode: Jeg skulle holde et oplæg om mit arbejdsliv på Journalisthøjskolen, og inden jeg overhovedet var gået i gang, var der en studerende, som sagde, at hun ikke troede på ét eneste hudplejeprodukt – muligvis ikke engang solbeskyttelse. Dét, sammenholdt med hudplejeindustriens føromtalte modpol med mange løfter, tændte en trang til selv at lære og forsøge at inspirere andre til, hvad der batter, og hvad der er varm luft – en trang, jeg mærker hver eneste morgen, når jeg står over morgenkaffen.
”Ligesom vi går op i, hvor maden kommer fra, vil vi også inden for hudpleje se en form for ’from farm to face’-bølge”
Hvilke trends vil vi se i fremtiden? Og er der nogle, der vil uddø?
Det er sjovt, for alene ordet ’trend’ er lidt utrendy på skønhedsfronten, men der vil selvfølgelig altid være strømninger. Jeg var f.eks. til et pressemøde først på året, hvor alt skulle emme af luksus. Der blev serveret kaviar og champagne, mens cremekrukkerne blinkede i guld. Det bliver hurtigt lidt forhistorisk, for i dag handler det ikke om at se dyr ud – gerne moderne, men frem for alt om at signalere det, de fleste er ude efter: virkning af den dokumenterede slags. Noget af det spændende, vi kommer til at se mere af, er såkaldt ’neuro-cosmeceuticals’ og masser af ’meno-washing’ (altså hudpleje målrettet mod personer i overgangsalderen), og så kommer vi til at kunne 3-d-scanne os til bedre bryn med håndholdte gadgets, som allerede findes. Og ligesom vi går op i, hvor maden kommer fra, vil vi også inden for hudpleje se en form for ’from farm to face’-bølge.
”Aftenen forinden dansede vi – Blanchett, mig og … okay, en håndfuld andre skrivefolk … på restaurant Nobu, hvor Giorgio Armani også gav mig en måske tresekunders svingom”
Som skønhedsjournalist har du rejst verden rundt for at blive klogere på dit fag. Er der en oplevelse, som har gjort særligt indtryk på dig?
Der er heldigvis en håndfuld. Det gjorde indtryk at interviewe kloge Cate Blanchett i Milano, hvor adgangen til hende var hendes Armani-kontrakt. Aftenen forinden dansede vi – Blanchett, mig og … okay, en håndfuld andre skrivefolk … på restaurant Nobu, hvor Giorgio Armani også gav mig en måske tresekunders svingom (han ville tydeligvis helst danse med Blanchett). Jeg husker, hvordan han strålede i hendes selskab og nærmest opførte sig løssluppent imødekommende – rakte hende vand konstant og aede den arm, han selv havde klædt på i en kropsnær, skinnende hvid habitjakke. Der var også mødet med Elizabeth Hurley i NYC, som var virkelig selvironisk og ret cool. ”Det har taget mig fire timer at komme til at se sådan her ud,” indledte hun velfriseret og fuldmakeuppet samtalen. Hun var sjov, men det var de otte Estée Lauder-folk, som skulle sidde med ved mødet, ikke (hun var på kontrakt hos dem). Til sidst afbrød en af dem og spurgte, om vi kunne komme til emnet – mens Hurley og jeg var i gang med at tale om det, vi syntes var vigtigt. Dagen efter mødte jeg nu afdøde Evelyn Lauder, svigerdatter til Estée Lauder, som fortalte, at det aldrig stressede hende at være i så tæt familie med en ukronet skønhedsdronning, men at det generede hende, at der blev talt forretning under samtlige familiemiddage.
Er der nogle lande du særligt kigger til for inspiration?
Åh, jeg er en big time sucker for Los Angeles, hvor jeg boede som ung. Ikke hele Beverly Hills-viben, men alt det andet og i en grad, så jeg er der mindst én gang om året. L.A. er vanvid-møder-vidunderlighed. For her er også meget grimt – både politisk, humant, socialt og arkitektonisk. Førstegangsbesøgende kan slå sig grumt på de mange turistfælder. Skønhedslykken gemmer sig i de hundredvis af lommer, der er – fra Silver Lake til Malibu – og som hvert år kræver research at finde. For Englenes By er et krydsfelt af energi og opfindsomhed, hvorfra både Max Factors pancake-makeup i sin tid opstod, og sundhed begyndte at smelte sammen med skønhed. Los Angeles er blandt verdens vigtigste skønhedsdestinationer. Det er her, franske L’Oréal har etableret en ekstra udviklingsafdeling, og hvor undfangelsen af utallige nu etablerede brands er sket – lige fra Murad til Dermalogica, Hourglass, Anastasia, Summer Fridays, Osea, Nécessaire, Kosas, Submission Beauty og Monks – mængden er enorm, og ikke alle brands klarer det.
Der er turbo på skønhedsindustrien, og der lanceres produkter som aldrig før. Hvorfor starte et brand selv?
Du har ret i, at verden ikke mangler skønhedsprodukter, og jeg skal også undlade at give det kvalmesvar, jeg selv hader (det med, at folk skaber noget, fordi de ikke kunne finde det på markedet). For mig skete der to ting samtidig: Min gode ven Christian spurgte mig: ”Anette, hvis du skal nævne bare én creme, der kan forhindre mig i at komme til at ligne en rynket rosin, hvad skulle det så være for en?” Det var på det tidspunkt, at min bog ’Seriøst bedre hud’ lige var kommet, og det fik mig til at tænke: Hvad nu, hvis jeg kunne lave bogen på tube? Altså hvis jeg med ét produkt kunne ramme især nogle af de regninger, overdreven soleksponering efterlader i huden? Det blev efter et års arbejde til ’Ansigtscremen med A-vitamin’, fordi A-vitamin (ud over at huske at opholde mig i skyggen) var det, der gav mig min hud tilbage efter årtiers solmisbrug – noget, der havde efterladt mig med pigmentpletter, forstørrede porer og tørtriste rynker.
Hvad er filosofien bag Beautyspace-universet og Seriøst Bedre Hud-produkterne?
I Beautyspace-regi, på skrift og i tale, er ambitionen at lave uafhængig skønhedsformidling – uden omsvøb og med en krog i, hvad der er dokumentation for. Og så vil jeg så pinedød gerne have folk til at se på hudpleje på samme måde, som vi ser på tandbørstning og motion: som en sundheds- og vedligeholdelsesfaktor, der selvfølgelig også gerne må være rar. En disclaimer er nødvendig her, for helt uafhængig er ingen med eget brand jo … Selvom det muligvis er at tage munden for fuld, bilder jeg mig ind, at Seriøst Bedre Hud er et anderledes mærke. Ikke forstået som i ’højtsvævende særligt’, men det blev til som den fysiske pendant til bogen ’Seriøst bedre hud’, med hjælp fra et af de dygtigste kemikerteams, vi har herhjemme, og så alle forudgående og helt uundværlige input fra Beautyspace-platformen. Og nu er der kommet to ekstra wingmen: ’Ansigtsgløden’ og ’Ansigtsbeskyttelsen’. Ligesom med ’Ansigtscremen’ fås de udelukkende hos hudlæger – og selvfølgelig på min egen Beautyspace-platform. Jeg har altid samarbejdet tæt med hudlæger, så det var et meget naturligt valg for mig.
Hvad er vi danskere mest usikre på, når det kommer til hudpleje?
Jeg tror ikke, det kun gælder danskere, men generelt er mange bange for at gå glip af noget – bange for, at næste vidundermiddel er rundt om hjørnet, og at de måske ikke hører om det. Og det giver hurtigt en unødig usikkerhed over for, om man gør det godt nok, rigtigt nok. Ved at gå efter uvildigt veldokumenterede ingredienser – det kan være alt fra solfiltre til B3-vitamin – forsvinder den usikkerhed.
Hvad er vi gode til?
At huske vores indre forbrugervagthund. Jeg oplever også flere og flere bevæge sig væk fra ”Hvad er den bedste creme lige nu?” til at ville vide mere om, hvad der gør hvad. Helt generelt – ikke mærkespecifikt.
Hvilke ingredienser er ’key’?
Der er en gruppe ingredienser, vi alle har brug for på tværs. Det er trods alt hud, vi allesammen har. Og de ingredienser er fugt, fedt (dog afhængig af hvor fedtet man selv er i huden) og beskyttelse fra antioxidanter og solfiltre. Derefter er der en gruppe ingredienser med mere ramasjang i – her taler vi peptider, A-vitamin og hele viften af forskellige syrer, lige fra azelainsyre til salicyl- og polyhydroxysyrer, som virkelig trækker i arbejdstøjet og kan bidrage med mere kollagen, mindre synlige porer, en mere ensartet hudoverflade osv.
”Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende”
Hvilke ingredienser er oversete?
Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende. ”Kend din svamp,” tror jeg vil blive en almindelig sætning.
Er pris lig med kvalitet?
Jeg vil hellere sige, at pris ikke er lig med virkning. For mig handler det ikke om dyr versus billig hudpleje, men om at kende de ingredienser, der har uvildig dokumentation for at kunne udglatte, berolige, fugtmætte, lysne og beskytte huden.
Og hvad skal de så koste?
Det kan være svært at svare på. Eksempelvis koster kamilleolie fra råvareproducenten NHR Oils, som benytter sig af CO2-ekstraktion, 90 kroner pr. milliliter, mens gængs kamilleolie fra virksomheden Aviano Botanicals koster omkring seks kroner pr. milliliter. Trods pris- og kvalitetsforskellen vil der på en indholdsoversigt i begge tilfælde bare stå kamilleolie. Og tag den eventuelt et skridt videre, og se på produktionsmetoder og medarbejderforhold.
Kan vi forvente flere produkter fra din hånd?
Ha ha, nej. Men det har jeg sagt før – altså et nej, som endte med ikke at holde, fordi jeg ikke kunne slippe tanken på to områder: For hvad nu, hvis man kunne tage verdens mildeste laser og hælde effekten på flaske? tænkte jeg. Hvad nu, hvis man kunne lave en gedigen størrelse af sådan et laser’ish fugtserum med let peelende effekt? Det blev til ’Ansigtsgløden’. For det andet er A-vitamin ikke bare et natteanliggende, men også optimalt i den milde udgave, der hedder retinylpalmitat kombineret med solfaktorbeskyttelse i dagtimerne. For på den måde undgår vi, at uv-strålerne gør indhug i hudens naturlige niveau af A-vitamin – og det er endt med ’Ansigtsbeskyttelsen’.
Hvordan finder man frem til de produkter, der virker for én, uden at skulle teste sig gennem en jungle af produkter?
Må jeg ublu svare: Læs min seneste bog, ’Bedre hud med årene’? Den er på biblioteket og saxo.com. Ellers grib i egen kind, og find ud af, om du er selvsmørende og ikke trænger til så meget olie og fede cremer eller mere er til den tørre side. Dernæst gælder det graden af beskyttelse, i forhold til hvor lys eller mørk du er i huden. Brug så tid på at finde ud af, hvad du gerne vil have mere af (f.eks. fugt) og mindre af (f.eks. pigmentpletter), hvor et værktøj som Hudplejepyramiden®, der har samlet de vigtigste indholdsstoffer, vil hjælpe dig videre.
Hvilke produkter er dine favoritter?
Åh, jeg har mange, så det bliver en håndfuld, ikke udtømmende, nedslag: pHformulas ’E.X.F.O. Cleanse’ renser grundigt uden at irritere hudbarrieren. Tromborgs ’Aroma Therapy’-bodylotion har en besnærende duft, jeg aldrig bliver træt af. Rudolph Cares ’A Hint of Summer’-selvbrunerdråber er de bedste, jeg har prøvet – og giver næsten Andrea-like glow. Jeg er fugtfanatiker og ret vild med både Fjörs fugtserum, der føles magnetisk, og Biotherms gode algeserum, som de kalder ’Life Plankton’. Der er også fugtmisten fra Astalou, som hele min familie bruger. Selvom jeg ikke er til noget skrubbeagtigt på huden, så er Dermalogicas ’Daily Microfoliant’ en undtagelse med sin her og nu-polering. Og så bliver jeg altid glad, når jeg ser nye kombinationer, som Evolve, der på budget netop har lavet et genialt serum med beroligende B3-vitamin og resveratrol. Fik jeg nævnt lysten-til-at-være-nøgen-duften fra Porcelain, helt specifikt ’Cedarté no. 3’ og … Hvor meget plads har jeg?
Anettes favoritter
‘Pick me up Hydrating Facial Mist’, Astalou, 100 ml, 295 kr.
‘Regenerating Serum Life Plankton’, Biotherm, 50 ml, 700 kr.
’Daily Microfoliant’, Dermalogica, 74 g, 595 kr.
‘Hyaluronic Serum 200’, Evolve, 30 ml, 310 kr.
‘Hydrolytic Serum’, Fjör, 30 ml, 990 kr.
’Cedarté no. 3’, Porcelain, 15 ml, 590 kr.
’E.X.F.O. Cleanse’, pHformula, 100 ml, 279 kr.
’A Hint of Summer’-selvbrunerdråber, Rudolph Care, 50 ml, 375 kr.
’Aroma Therapy’-bodylotion, Tromborg, 200 ml, 460 kr.
