ELLE guider dig til den cool "styled-then-slept-in"-frisure på catwalken i New York
Redkens kreative chef, Guido Palau, stod for håret, da Marc Jacobs under New York Fashion Week sendte modellerne på catwalken iført sit nye design.
Guido kalder helstehale-frisuren med den brede sideskilning for et “styled-then-slept-in look“.
Det er meningen, at det skal se ud som om, pigen havde en fantastisk frisure aftenen før, og så er gået i seng og har sovet på håret, før hun dagen efter trisser ned ad gaden efter en kop kaffe.
Du kan sagtens sætte den samme frisure selv.
Du skal bare følge disse steps, så er du ready to go – fashion week style!
1. Påfør en generøs mængde af Redkens Guts 10 mousse fra rødder til spidser og føn håret tørt.
2. Lav skilningen i venstre side – men endelig ikke alt for lige. Dog skal den være defineret.
3. Begynd at skabe volumen på toppen af hovedet ved at holde mindre sektioner af håret lige op og væk fra hovedet og sprøjte de første 6-7 centimeter af håret fra rødderne med Redkens quick tease 15. Hold hårtotten op i et par sekunder, mens det tørrer, og lad den falde. Fortsæt, til du har gjort det samme i hele håret.
4. Saml håret i en lav hestehale i nakken, så kun toppen er høj, og påfør powder refresh 01 tør-shampoo for ekstra mat tekstur.
5. Træk et par totter ud af hestehalen for at sikre, at den ikke ser alt for perfekt ud.