De internationale modeuger har budt på både klassiske neglelooks og glimtende overraskelser... Bliv inspireret af de nye tendenser her, hvor vi har samlet den bedste nail-art fra A/W18-modeugerne.
De internationale A/W 2018-modeuger er forbi, og de sidste par måneder har budt på det ene glamourøse modeshows, der har fremvist de nyeste tendenser indenfor både mode og skønhed, efter det andet.
Og udover at der selvfølgelig har været en masse lækre frakker, trenchcoats, striktrøjer og bukser til det kommende efterår at spotte på catwalken, så var der også spot på lækkert hår og makeup, herunder særligt en masse fine negle og ‘nail-art’.
Læs også: Chefredaktricen: “Hermès viste en cool kollektion med læder i overflod”
Flere af makeupartisterne på de store shows havde nemlig fundet alt fra glimmer og glitter til nærmest kunstneriske prints frem til modellernes negle.
Glimmer og kulørte farver på neglene fyldte blandt andet hos modehuse som Sophia Webster, Prabal Gurung og Moschino, mens de mere kunstneriske motiver var at spotte på fingerspidserne af modeller for Jeremy Scott og Chromat.
Den neutrale, nude farve på neglene er dog fortsat en trend, vi ser på catwalken for de store modehuse, hvor både Givenchy og Phillip Lim fremviste forskellige versioner af den fine og neturale farve, ligesom de klassiske røde toner var i fokus hos designere som Ryan Lo, Adam Selman og Badgley Mischka.
Find inspiration til forårets neglelooks i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet den bedste nail-art fra de internationale A/W 2018-modeuger: