Skønhed

Beauty Director Anne P: Sådan må du ikke bruge din concealer

- 10/09/2019

Concealer skal hjælpe dig til at se frisk og veludhvilet ud. Ikke ældre og rynket. Nedenfor kan du få lidt tips og tricks fra ELLEs Beauty Director Anne P.

Der er mange ting, vi kan lære at leve med, men dét at se træt ud, er simpelthen ikke en af dem, du skal acceptere. For jo jo, vi ved jo, vi skal få vores søvn, drikke vand og motionere, men altså nogle gange må man altså ty til tricks – nærmere bestemt beauty tricks for at komme de mørke rander til livs – rent optisk i hvert fald. 

 

 

1. Øjenområdet skal altid være godt fugtet. Altid. Dermed ikke sagt at der skal øjencreme på, lige inden du putter concealer på, fordi det kommer an på, hvilken type øjencreme, du bruger.

 

2. Så skal du selvfølgelig finde en concealer, der passer til dit temperament. At matche farven til din hudtone er så absolut en af dine fineste opgaver. Den må hverken blive for gul, lys eller mørk. Hvis noget, så hellere en lille tone lysere end noget andet. 

 

3. Dernæst putter du en lille prik concealer lige nedenfor din inderste øjenkrog. Og så arbejder du den ned og cirka 70 grader ud. Det du nemlig skal undgå er, at den kommer al for tæt på de nederste vippehår eller for langt ud, hvor den kunne sætte sig i de fine linjer, vi jo alle efterhånden får. Hvis du ikke synes, du får dækket det nødvendige område, så skal du naturligvis blot putte lidt mere på. Men husk nu…. Jo mere makeup du putter på, jo ældre kommer du altså også til at se ud. 

 

4. Et godt råd er, at du som udgangspunkt, skal bruge dine fingre (Eller måske bare en) til at arbejde concealeren ind i huden, og dernæst kan du brug en beauty blender, sprayet med en makeupfixer fra f.eks. Mac, til lige at arbejde produktet endnu bedre ind i huden for ekstra holdbarhed. Hold dig så vidt muligt fra pudder i området under øjnene. 

 

Læs også: Hårguru Cim Mahony “Disse to produkter, er alle pengene værd!”

 

Nedenfor kan se du 5 concealere i galleriet, samt et lille ekstra fif. Nemlig Beccas ’Under Eye Brightening Corrector’, der er utrolig smuk, hvis du putter den i øjenkrogen og arbejder den lidt ned i området under øjet og langs næsen. Husk endelig: kun en lille smule. Dernæst kan du putte concealer på som fra punkt nr. 3.