Trends

Se billederne: Kim Kardashian præsenterer Swarowski x Skims-samarbejde

- 09/11/2023

Og superstjernen er ren Marilyn Monroe i kampagnebillederne, der emmer af sexet glamour a la 50'ernes ikoniske blondine

Det summer ekstra meget om Kim Kardashians hyperpopulære brand Skims for tiden. 

Først kom nyheden om, at Skims nu er klar med en kollektion af herreundertøj. Dernæst blev brandet udnævnt som den officielle sponsor af undertøj for de amerikanske basketballligaer NBA og WNBA. 

Og i forrige uge lancerede Skims deres meget omtalte ’nipple-bra’, der dækker over en bh med indbyggede brystvorter.

Foto: PR

Skims x Swarowski kampagne.

Men knap har støvet lagt sig, før Kim Kardashian er klar med næste skud på stammen. 

For den driftige forretningskvinde er ikke typen, der venter med at løfte sløret for sin næste stjernedryssede nyhed. Eller skal vi sige krystaldryssede.

I denne uge kunne Skims-indehaveren nemlig offentliggøre en særlig kollektion af krystalbesat shapewear i samarbejde med den østrigske smykkegigant Swarowski. 

Skims, der primært designer shapewear og undertøj, har i kollektionen videreført sin signaturstyles af blandt andre bodysuits, leggings og bandeau-toppe. Alle naturligvis drysset med de glimtende Swarowski-krystaller.

Foto: PR

I front for kollektions PR-billeder står selvfølgelig Kim Kardashian selv, der med et entourage af modeller smyger sig i de krystalbesatte gevandter. Et sexet look, der emmer af glamour og old Hollywood.

Og netop old Hollywood løber som en klar rød tråd i kampagnen, hvor referencerne til 50’ernes ultimative diva Marilyn Monroe er nemme at spotte. 

Kim Kardashian er som bekendt fan af den kendte ’Some Like it Hot’-skuespiller, hvis historiske glimmerbesatte kjole hun også blev ses iført til dette års Met Gala.

Og Monroes ikoniske scene fra filmen ‘Gentlemens Prefer Blondes’, hvor skuespilleren som bekendt fremfører den velkendte sang ’Diamonds Are a Girls Best Friend’, er da også et klart bagtæppe til den nye Skims kampagne. 

Foto: Mary Evans/AF Archive

Marilyn Monroe i Gentlemen Prefer Blondes 1953.

Noget lader dog til, at det ikke kun er diamonds, eller skal vi sige Swarowski-krystaller, men også Skims, der er en piges bedste ven.

For kollektionen, der har været online på både Swarowski og Skims webshop i bare en dag, er nemlig allerede blevet revet væk fra de virtuelle hylder. 

Foto: Skims x Swarowski

Kim Kardashian rammer da også med kollektionen ned i en anden trend, der lige nu hitter i modebilledet. Nemlig lingerie-trenden, der legitimerer undertøj som rigtigt tøj, og som er blevet bannerført af modehuse som Miu Miu. Og ikke mindst Kim Kardashians egen lillesøster, Kylie, som i et Loewe-look blev spottet tage de boxy hvide brief til sig som shorts. 

Denne beklædningsdel rummer Skims x Swarowski-kollektionen dermed også, og superstjernen beviser endnu en gang, at hun er på fornavn med såvel de modehistoriske referencer såvel som nutidige strømninger, når hun tilføjer nye kollektioner til sit veletablerede brand. 

Foto: Skims x Swarowski

Udover shapewear rummer Skims x Swarowski også kjoler og undertøj i gennemsigtigt netmateriale, samt en kollektion af kropssmykker, hvor man kan pryde det figurtætte shapewear med Swarowski besatte bodychains. 

Men man skal være hurtig på tasterne, hvis man vil nå at have fingrene i de krystalbesatte klæder og smykker. Det er nemlig kun er få items, der i skrivende stund stadig er tilgængelige.

Læs ogå

Endelig er temaet til Met Gala 2024 afsløret

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.