Mode

Se hele Marine Serre x Mytheresa-kollektionen lige her

- 23/02/2021

Det nye samarbejde mellem e-commerce forhandleren Mytheresa og designer Marine Serre byder på 28 smukke items inspireret af livet, vi lever lige nu. Læs med her, når ELLE tager dig med bag designsamarbejdet og viser dig de nye, geniale items, som du kan klikke hjem.

Mytheresa, som er én af verdens ledende e-commerce forhandlere inden for high-end fashion, har sammen med den franske designer, Marine Serre, udviklet kollektionen, Marine Serre x Mytheresa.

Kollektionen består af 28 fantastiske og farverige items, som alle omfavner Marine Serres hybride æstetik og økofuturistiske tankegang. Kollektionen er inddelt i to temaer: den ene inspireret af sportstøj og Marine Serres bodycon-styles med catsuits, toppe og leggings i brunlige og beige farvenuancer, og den anden i en hvid og blålig farvepalet med ikoniske upcyclede silhuetter, som for eksempel en kjole lavet ud af regenereret sengetøj og deadstock lædertoppe og -bukser.

Læs også: Weekday lancerer plantebaseret denim-kollektion

Marine Serres ikoniske måne-symbol er selvfølgelig også en del af kollektionen, og ynder sig på alt fra items med ren måneprint til diskrete indgraveringer.

Marine Serre, Grundlægger og Creative Director, fortæller følgende om kollektionen:

”Da vi skabte denne kollektion for Mytheresa, tænkte vi over, hvad behovet er lige nu, og derfor har vi også meget sportstøj i kollektionen, fordi vi jo har tilbragt så meget tid hjemme det seneste år”.

Læs også: Her er de 9 største SS21-trends, du skal kende

Kig med i galleriet herunder og opdag hele Marine Serre x Mytheresas nye kollektion.

Du kan klikke dine favoritter hjem lige HER.

Læs også: 10 bløde og lækre strik, som kan varme dig året rundt