Copenhagen Fashion Week 2016, som bliver en realitet om under en uge, byder på en talrig række af unikke oplevelser - blandt andet et eksklusivt samarbejde mellem smykkedesigner, Orit Elhanati og modeskaber, Mark Tan.
Dette års københavnske modeuge, Copenhagen Fashion Week 2016, slår snart dørene op til tre dages eventyr i og udforskelse af modeverdenens mangfoldige univers.
I år kan du første første gang nogensinde opleve den dansk-israelske smykkedesigner, Orit Elhanatis dekadente og okkulte smykker på catwalken.
Den danske tøjdesigner og modeskaber, Mark Kenly Domino Tan har valgt for alvor at vække Orit Elhanatis smykkekollektion, Stranger, til live ved hans eget modeshow, som løber af stablen torsdag den 4. februar klokken 17.00 på Københavns Universitet.
Læs også: Prada vinder stor kopi-sag
Orit Elhanati ligger ikke skjul på, hvor glad og stolt, hun er over dette eksklusive samarbejde:
”Jeg er stor beundrer af Mark. Han er på én og samme tid genial, detaljeret og passioneret. Han skaber smukke, betagende kunstværker. Netop dét fik mig til at skabe en kollektion, som i samspil med Marks kreationer vil bruse frem på catwalken” – siger hun.
Orit Elhanati fortæller, at Stranger-kollektionen er inspireret af klippeformationer, hvilket skaber et meget præcist øjebliksbillede af naturens underjordiske skatte og falder rigtig godt i hak med Mark Tans kollektion.
Læs også: Birgitte Hjort Sørensen bærer dansk design til HBO premiere
ELLE-redaktionen har taget dette interessante og fascinerende samarbejde lidt på forskud. I marts-nummeret, som er på gaden nu, har vi bragt et interview med sangerinden, Sophie Auster, som netop er stylet med tøj fra Mark Tan og smykker fra Orit Elhanati. Få et lille smugkig på det spritnye ELLE Marts magasin her.
Du kan desuden opleve hele Stranger-kollektionen fredag den 5. februar ved The Jewellery Room, hvor Orit Elhanati også selv vil befinde sig. Læs mere lige her.