Mode

Nyt samarbejde: Notabene x Toga Pulla

- 28/10/2015

Danske Notabene laver en capsule collection med det hypede japanske brand, Toga Pulla. Se hele den nye kollektion, der blandt andet byder på nye lækre farver og cool rock'n'roll-tendenser over den populære støvle...

 

Det danske skobrand Notabene har netop løftet sløret for deres seneste designsamarbejde: et samarbejde med Notabene og det hypede japanske skobrand Toga Pulla, som på rekordtid har opnået kultstatus med fans som Beyoncé, Miley Cyrus og en god portion af de kvindelige shoe-lovers.

 

Se også: Companys, InWear og ELLE inviterer til eksklusiv shoppeaften

 

Tota Pullas popularitet herhjemme er ikke til at tage fejl af, og skyldes særligt Toga Pullas kendte buckle boot, som byder på den helt ideelle kombination af western rock’n’roll tilføjet feminint design. Og nu går det japanske og det danske brand sammen om en capsule collection, der tager udgangspunkt i netop den kendte buckle boot:

 

“Vi er utrolig glade for vores relation til Toga Pulla, som bestemt har tilført noget humoristisk rock n’ roll til vores øvrige kollektion. Men vi synes, at vi kunne tilføje noget dansk funktionalitet og stil til designet. Derfor introducerer vi nu Toga Pulla buckle boot i en række eksklusive og unikke farver og materialer, som vi ved, at den nordiske kunde elsker. Sidst, men ikke mindst, har vi re-designet sålkonstruktionen på støvlen, så den passer perfekt til de Skandinaviske forhold”, fortæller Martin Friis, der er direktør hos Notabene. 

 

Se også: Shoppeguide: 10 klassiske herresko

 

Capsule kollektionen Notabene x Toga Pulla findes foreløbig i et yderst begrænset antal og rammer Notabene torsdag 29. oktober kl. 15, hvor kollektionen lanceres ved en event hos Notabene og online via Notabene.dk.

 

Vi har samlet alle de nye Notabene x Toga Pulla stølver i galleriet, og vi er særlig vilde med den fine bordeaux og støvet grønne version… Hvilken er din favorit?

 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!