Det amerikanske modelbureau IMG har taget nye midler i brug i jagten efter nye it-modeller til de store catwalks. Under hashtagget #WLYG og Instagram-profilen 'We Love Your Genes' har de spottet mere end 50 nye ansigter til deres kartotek af modeller...
Enhver model har sin helt historie om, hvordan de blev ‘opdaget’. For Cara Delevingne var det venskabet med datteren af chefen for et af USA’s største modelbureauer. For Karlie Kloss var det i forbindelse med et velgørenhedshow, da hun var 13 år gammel, og for Victoria’s Secrets topmodellen Candice Swanepoel var det en shoppingtur i det lokale center, der blev adgangsbilletten til livet som topmodel.
Se også: Cara Delevingne: “Jeg har aldrig ville været model”
Og for dig? Ja, der kan det måske blive gennem Instagram.
Modelbureauet IMG, der blandet andet står bag topmodeller som Karlie Kloss, Candice Swanepoel, Anja Rubik og Chanel Iman, har nemlig lanceret en kampagne på Instagram, hvor formålet er at ‘spotte’ nye modeltalenter.
Under Instagram-profilen ‘We Love Your Genes’ og hashtagget #WLYG finder og opdager de nye ansigter, som er potentielle kandidater til en karriere som topmodel hos IMG. Navnet ‘We Love Your Genes’ skal selvfølgelig signalere, at der er fokus på den enkelte person og dennes unikke skønhed.
Se også: Gigi Hadid – topmodellen, som alle taler om
Pointen med kampagnen er, at ‘almindelige’ piger, der måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med modellivet, kan ‘tagge’ deres billeder med hashtagget #WLYG og så måske blive spottet af IMG – og hvem ved, måske blive den næste Cara Delevingne, Jourdan Dunn eller Gigi Hadid.
Indtil videre har Instagram-profilen mere end 71.000 følgere, og IMG har allerede fundet 50 ‘nye’ ansigter via hashtagget #WLYG.
Et af de nye ansigter, som IMG fandt via #WLYG på Instagram, er modellen Allyson Chalmers, som for 2 uger siden var på catwalken for Calvin Klein under New York Fashion Week. Sejt!
Se også: Alle billeder fra Caroline Flemings magiske fødselsdagsweekend
Så hvis du har en lille modeldrøm i maven, så er det bare med at få uploadet et selfie med hashtagget #WLYG på Instagram.
… Hvem ved, om det lige præcis er dig og dine gener, de får øje på?
Du finder Instagramprofilen ‘We Love Your Genes’ HER!
I galleriet har vi samlet nogle af de piger, som har uploadet et billede af sig selv med hashtagget #WLYG, og som IMG har spottet i mængden og tilføjet til deres perlerække af upcoming modeller.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!