Mode

Dansk finalist vandt eftertragtet pris til ‘Remix 2016’

- 08/03/2016

Den store pels-design konkurrence, 'Remix' blev afholdt i slutningen af sidste uge, og den danske finalist, Louisa, forlod ikke Milano tomhændet. Hun kunne rejse hjem med intet ringere end konkurrencens publikumspris, 'The Remix Social Award'. Læs mere her!

Den årlige internationale pels-design konkurrence, Remix, blev afholdt i torsdag, den 3. marts 2016 i Milano, og vi havde et dansk stjerneskud og håb med blandt finalisterne, nemlig 37-årige Louisa Ogaard Reinholdt Jakobsen. 

Louisa har en lang fortid bag sig på Kolding School of Design, og blev nøje udvalgt som finalist til denne konkurrence organiseret af The International Fur Federation med opbakning fra Vogue Italia, Vogue Talents og MiFur. 

Danske Louisa vandt desværre ikke nogle af de tre priser, henholdsvis ‘Gold prize’, ‘Silver prize’ og ‘Bronze prize’, som dommerpanelet, bestående af blandt andet seniorredaktør på Vogue Italia, Sara Maino, chef for Vogue Talents, Veronica Etro og kreativ direktør hos Etro Woman, Tamu McPherson, uddelte, men hun rejste dog alligevel ikke tomhændet hjem fra Milano. 

Se også: Dansk finalist til ‘Remix 2016’ i Milano

Selvom det ikke lykkedes Louisa at overbevise konkurrencens dommerpanel om, at hendes pels-designs var de bedste, var konkurrencens publikum ikke i tvivl. 

I løbet af aftenen kunne alle fra publikum stemme på deres favorit på en lille stemmeseddel, og det var her, danske Louisa hendes designs peakede. Ikke desto mindre vandt hun nemlig prisen ‘Remix Social Award’, og kunne rejse hjem til Danmark med en eftertragtet pris i bagagen. 

Psst… se billeder fra Remix 2016 i galleriet lige nedenfor. 

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne.