Glem metroen, Paris skal ses til fods! Vi guider dig til den fineste gåtur langs Seinen og gennem de smukke gader – fra Marais til Saint-Germain-des-Prés og retur.
Har du en tur til Paris i sigte, og vil du guides til, hvordan du på fineste – og nemmeste – vis kan opleve byernes by til fods og dermed undgå alt, hvad der hedder taxa, offentlig transport og ventetid?
Sammen med det danske skotæjmærke ECCO har vi udformet en ‘walk & talk’ guide til Paris, som er skræddersyet til en dag i Paris til fods.
En tur, der naturligvis kræver det helt rigtig fodtøj, som er skræddersyet til at gå langt uden, at man skal bekymre sig om vabler, ondt i trædepuderne eller stive såler. Ja tak!
Et godt bud er ECCOs populære ‘Soft 8’ sko, der fås i flere farver, og som er et moderne, men praktisk valg til den lange gåtur. Skoen er lavet af ECCOs eget læder, der er så let, at det nærmest føles som om, man går rundt barfodet. Dertil er den lavet med en særlige ‘flexure’-sål, der er designet til at kunne bøje og dermed følge skoens bevægelse, når man går – med andre ord; komfort på alle led og kanter.
I galleriet kan du komme med os til Paris og blive guidet til den ultimative ‘walk & talk’-tur i byernes by.
Begynd med petit déjeuner på Café Charlot i haute Marais. En espresso, en croissant og et par sneakers er alt, du behøver.
Café Charlot, 38 Rue de Bretagne
Gå ad Rue Vielle du Temple mod Seinen, og kig ind i de fine specialbutikker… Tag en détour til Boulevard Beaumarchais, hvor konceptbutikken Merci lokker med håndplukkede godter.
Merci, 111 Boulevard Beaumarchais
Kryds Pont Louis Philippe ved Seinen. Fra den lille ø i midten af floden får du det smukkeste vue til Notre Dames bagside – og tilmed næsten sans autres touristes.
Fortsæt langs Seinens nordlige bred, hvor du på Quai de Gesvres kan finde trykte antikke skatte i varierende stand og værdi … Måske du finder netop dén vintage-plakat, der vil give dit hjem det helt rigtige touch af ’je ne sais quoi’? Kryds Seinen over Pont des Arts – kærlighedsbroen, hvor turtelduer en masse markerer deres kærlighed med en hængelås, der forsegler l’amour éternel.
Fortsæt mod Saint-Germain-des-Prés ad Rue Bonaparte – og snyd ikke dig selv for et besøg hos macaron-institutionen Ladurée. Psst… de farverige små kager er superbe to go!
Ladurée, 21 Rue Bonaparte
Spis frokost på Café de Flore – den måske mest berømte café i Paris takket være alle de celebre personligheder, der gennem tiden har været stamgæster.
Café de Flore, 172 Boulevard Saint-Germain
Når du skal hjem, kan du gå over Louvres imponerende plads og fortsætte ind i Jardin Royal – et roligt åndehul midt i byen.
Spis middag på BigLove på Rue Debelleyme i Marais. På det lille sted får du pasta med trøffel eller stenovnspizzaer, der nok skal kompensere for de mange kilometer på gåben gennem modens hjemby.
BigLove, 30 Rue Debelleyme