ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, elsker London og giver her de bedste tips til restauranter, shopping og kaffebarer!
ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, der står bag bloggen nevernotgoing.com, ELLEsker London og har besøgt den engelske hovedstad hele syv gange indenfor det sidste år.
Derfor har Josephine Aarkrogh nu lavet en stor London-guide, hvor du kan læse om alle de hypede kaffebarer, overdådige brunch-restauranter, byens bedste åndehul og selvfølgelig dér, hvor du skal shoppe.
Se også: Redaktionens rejseguide til New York
London er uden tvivl et af hendes favroritsteder, da byen både har nogle af de bedste shoppingmuligheder, men også altid er garant for en lækker gastronomisk oplevelse:
“London er en af mine favoritbyer! Den er så stor og der sker så mange ting. Du kan shoppe nærmest alt du drømmer om – og for en foodie som mig, er jeg vild med, at der altid er et nyt spisested, man skal prøve”, lyder det fra Josephine Aarkrogh.
Men fordi London er så fantastisk en by som den er, har Josephine fundet endnu flere hotspots, som hun gerne vil dele med ELLE.dk’s læsere.
Læs også: ELLE oktober – nyt magasin på gaden nu!
Vi har samlet Josephines guide i galleriet nedenfor, hvor du både kan se billeder og beskrivelser af de udvalgte steder.
Og så er der vist ikke så meget mere at sige end… Kom afsted!
Psst.. Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du med mobilen, ‘swiper’ du bare!

Daylesford topper muligvis listen over mine London-favoritter! Alt er øko, og så laver de virkelig gode scrabled eggs og friskpresset juice – og lækre frokostsalater. Et must hvis du er i Notting Hill.


Det er nemt at shoppe på Oxford Street, men jeg kan ret godt lide South Kensington. Udover Acne, Carven, 3.1 Phillip Lim og Joseph-butikken, der har mange lækre mærker, ligger her også en særlig J. Crew-butik, der (i modsætning til den store i Soho) har et mere personligt touch, håndlavede smykker og J. Crew-varer du ikke finder andre steder.

Jeg ender altid på Rose Bakery (i Dover Street Market), når jeg har brug for at hvile benene. De har god kaffe - og en endnu bedre gulerodskage! Men kom tidligt, for den bliver hurtigt udsolgt!

Hvis jeg kommer forbi East London, skal jeg helt klart spise på DF Mexico. Tacos og burritos er meget populært i London, og dette sted ser både cool og virkelig godt ud!

Marylebone High Street er en virkelig fin gade til en shoppetur. Her finder du både webshoppen Matches Fashions fysiske butik og alle high street butikkerne (fra Sandro og Maje til Whistles), og så har gaden en rigtig hyggelig stemning over sig.

Et sted jeg glæder mig til at prøve er Roka, også kendt som restauranten Zumas lillesøster. Roka serverer både sushi, sashimi og sticks, men menukortet er ikke særlig stort, og det plejer at være et godt tegn!

Ovenpå min favoritrestaruant, Social Eating House, ligger baren The Blind Pig. De laver gode, stærke drinks og stemningen er altid god. Find den på 'Opticians' skiltet på gaden ...