Vi kender allerede teamet bag fra flere forskellige – og meget velbesøgte – spisesteder i byen.
Hvad er næsten bedre end et køligt glas hvidvin på en lun sommerdag? Eller en god flaske rød til en velsmagende middag? Point proven, mange danskere er vilde med et godt glas vin.
Og vinbarer er der nok af i København. Alligevel forsøger flere og flere nye koncepter sig med genren. Yet another åbnede midlertidigt torsdag 20. juni, hvor stedet midlertidigt havde indtaget Frama kantines lokaler, men nu er renoveringen af stedets permanente lokation altså omsider færdig, og der er ligeledes sat en åbningsdato. Det er founder af det populære sted Frama, Niels Strøyer Christophersen, som er med til at søsætte det nye skud på stammen, og med sig har han to kendte ansigter fra andre meget velkendte steder i byen.
’Bar Vitrine’, hedder den nye vinbar.
Den midlertidige åbning i pop-up-regi i Framas kantine på Fredericiagade i Indre By bliver nu erstattet med adressen Møntergade 5 fra 17. september kl. 11. I anledning af åbningen har vi snakket med Niels Strøyer Christophersen om konceptet og om, hvorfor der i virkeligheden er brug for en vinbar mere i København.
Hvad er Bar Vitrine for et sted?
”Vi ønsker at Bar Vitrine skal være et uformelt sted med plads til eksperimenterende indslag – og hvor mad, vin og selve space smelter sammen til en samlet organisk helhed. Til en start åbner vi som en pop-up i forbindelse med at introducere konceptet, hvilket er meget i Bar Vitrines ånd. Vi vil gerne overraske vores gæster på en diskret og balanceret måde, og hér passer Framas kantine perfekt.”
København er jo proppet med vinbarer, hvorfor synes du, der mangler en mere?
”Frama har indgået samarbejde med Riccardo Marcon, som er medejer af Barabba og Propaganda, og Dhriti Arora vil stå for maden. Kombinationen af hele teamets kompetencer, baggrund, tilgang til deres virke samt deres fælles passion for at skabe noget unikt vil gøre Bar Vitrine til et spændende alternativ til den eksisterende bar-scene.”
Hvordan adskiller Bar Vitrine sig fra andre vinbarer?
”Både den midlertidige og den permenente lokation har begge deres unikke karakteristika i form af lokalets indretning, arkitekturen, møbler og belysning. Desuden vil maden spille en afgørende rolle, da vi gerne vil introducere et alternativ til den traditionelle bar-mad, som ofte består af ost og charcuterie.”
Hvad kommer man til at kunne bestille på Bar Vitrine?
”Vi skifter menu ugentligt, men altid med en fokus på lokale råvarer. Maden vil være eksperimenterende og uprætentiøs med brug af alverdens krydderier, og så vil vi fokusere på vegetariske retter samt fisk. For nu, i vores pop-up-stadie, vil vi have et begrænset udvalg af vine at vælge imellem samt hjemmelavede safter. Når vi flytter til den permanente placering, vil vi begynde at udvikle vores lille vinprogram fuldt ud, som vil involvere fantastiske landmænd med fokus på ren og lav-interventionsvinfremstilling. Dette betyder ikke en overflod af orange-vin eller overdrevent trendy og til tider fejlbehæftede vine. Vi vil søge arv og en følelse af sted i hver flaske.”
Hvad er den bedste ‘menu’ for dig på en aften på en vinbar?
”Nogle delevenlige retter, som er smagfulde og originale, og som kan noget forskelligt med hensyn til tekstur og spice.”
Hvilken vin synes du, de drikker for meget af (eller er for hypet)?
Richardo: ”Den mest overvurderede trend på det danske vinmarked (og mange andre), er det fortsat voksende behov for at jagte etiketter og drikke sjældne vin. De er ikke altid så gode, som vi tror, de er.”
Apotek 57, som du også er stifter for, har jo ofte haft kø ud på gaden. Hvordan formår du at skabe så populært et sted?
”Korrekt. Apotek 57 er en del af Framas univers, hvor vi fra vores åbning i oktober 2020 har samarbejdet med Chiara Barla og hendes fantastiske team, som leverer frisklavet bagværk baseret på lokale råvarer, som vi producerer løbende op ad dagen. Dét kombineret med nogle rare omgivelser, som stimulerer sanserne på en autentisk og naturlig måde, tænker jeg, overordnet er en god opskrift.”
Booking: dm på Instagram eller sms: +45 53 61 07 66
Midlertidig adresse: Møntergade 5, 1116 København