Kunst, bøger og musik

Linda Hansen

- 17/05/2009

Fotograf Linda Hansen fortæller historier med maven og hjertet.

Linda Hansen
Linda Hansen (f. 1969) er uddannet fotograf fra Fatamorgana i 1995 og har haft både solo- og gruppeudstillinger i Danmark og udlandet. Blandt andet har hun lavet en portrætserie af kvinder, der alle sammen hedder Linda Hansen. Nu er hun aktuel på Dask Gallery i København med serien Faded By Day som del af udstillingen Good Stuff, der kan ses fra 24. april til 1. juli.

ELLE har spurgt Karen Fly om …

Hvorfor hun blev fotograf
Min far fotograferede meget, da jeg var barn, så jeg rendte altid rundt med ham. Jeg arbejdede som assistent hos forskellige mode- og reklamefotografer, hvor jeg lærte en masse teknik. Jeg følte mig ikke hjemme i den verden, men fandt ud af at der var andre måder at fotografere på. At man kunne fortælle historier og fotografere med maven og hjertet.

Fotografen Linda Hansen
Jeg kan godt lide at fotografere mennesker og få dem til at føle sig godt tilpas. Jeg tror, det er kontakten til mennesker, jeg er god til og nysgerrig omkring, og jeg er heller ikke bleg for at bruge mig selv og fortælle om mit eget liv. Det skaber en tillid, så folk åbner sig, og på den måde får man de bedste portrætter.

Hvorfor hun primært portrætterer kvinder
Jeg synes, kvinder er spændende. Det sammenhold og den forståelse, kvinder kan have over for hinanden. Jeg har lige holdt en pause fra kvindeportrættet og har i stedet fotograferet plastikdyr til projektet ‘Life in Plastic’ samt landskabsfotografi er, hvilket er helt nyt for mig.

Hvad, der inspirerer hende
Livet. For mig er det dagligdagen. Det nære. Det, der er lige omkring mig, som jeg lige pludselig opdager. Det synes jeg er interessant.

Se mere på Linda Hansens hjemmeside
Læs også kort om smykkedesigner Karen Fly