Spot tidens talenter på forårsudstillingen i Charlottenborg Kunsthals elegante udstillingssale.
Forårsudstillingen på Charlottenborg er for kunstverdenen, hvad modeugerne er for fashionistas: En opvisning i de største talenter og de mest spændende tendenser netop nu. Tradionen tro udstiller kunsthallen en storstilet samling af censurerede værker.
Tema: billedkunst
I år har dommerne, blandt andre kunstner Kathrine Ærtebjerg og galleriejer Christina Wilson, valgt billedkunst som tema, men forstået som alt fra maleri til film, fotografi og meget mere. Glæd dig til at spankulere gennem Charlottenborgs elegante udstillingssale, som om det var en kunstens catwalk.
Forårsudstillingen 2009 i Charlottenborg Kunsthal, 4. apr. til 1. jun.