August står i Pridens tegn, og selv om dele af den er omlagt pga. corona, er begivenheden ikke mindre væsentlig. ELLE støtter det vigtige budskab i samarbejde med Scoop Models, der igen i år står bag kampagnen Love Is Not A Crime (LINAC). Mød en stribe af Pride-miljøets personligheder her.
Vil du præsentere dig selv?
”Jeg hedder Vincent, jeg er 23 år og fra København.”
Hvilke pronomener foretrækker du?
”Jeg plejede at bruge han, nu bruger jeg egentlig alt. Jeg tænker jeg ikke så meget over det.”
Hvordan oplever du, at folk forstår det, og rent faktisk bruger alle pronomener?
”Folk, jeg kender, er meget vant til, at jeg lidt er et mix af alt muligt. Så det er meget naturligt. Jeg lader lidt folk selv vælge, hvilke pronomener de vil bruge.”
Er der nogle, som kender dig, der specifikt kalder dig andet end ’han’?
”Jeg er en del af en stor pigegruppe, så jeg er jo bare en af pigerne”
Vil du prøve at fortælle lidt om din seksuelle orientering?
”Jeg er til mænd primært. Det har jeg altid været, og det har jeg altid vidst. Så det har ikke været en stor spring-ud-historie. Det er mere mit udtryk i forhold til køn, folk har svært ved at rumme og som har skabt udfordringer.”
Hvilke former for udfordringer?
”Folk spytter, råber og siger dumme ting. Men det er noget, jeg efterhånden er vant til, så det tænker jeg ikke så meget over. Det sker på ugentlig basis på gaden i København.”
Påvirker det dig ikke?
”De dage, jeg føler mig sårbar, påvirker det mig, men ellers er det ikke noget, jeg registrerer. Jeg prøver at holde alt ude, som ikke skal ind.”
Tager du den, når det sker?
”Nej. Det sker oftest, når jeg er alene. Jeg tror, at folk har mindre at sige, når man har beskyttelse i form af andre med sig. Så når jeg går alene, og det sker, så prøver jeg bare at sørge for, at jeg er i sikkerhed, og at der ikke kan ske mig yderligere.”
Hvorfor er det vigtigt for dig at være med i dag?
”Det er det, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at folk kan have den kønsidentitet, de gerne vil, og de seksuelle præferencer, som de nu har, uden problemer.”
Har du selv manglet repræsentation?
”Som barn manglede jeg nogle af spejle mig i, men i 2021 er der heldigvis masser af repræsentation at finde. Det er meget almindeligt at føle sig alene i at være queer, men der er mange derude, som har det på samme måde, uanset om man møder dem eller ej. På mange måder bliver det hele også nemmere, jo ældre man bliver. Som barn er det svært at stå op for sig selv og sige folk imod, når de kommer med negative udtalelser. Det bliver nemmere at stå fast jo ældre, man bliver.”
Er der nogle steder, du stadig savner repræsentation?
”Alle steder – men jeg tager det, som jeg nu kan få.”
Hvad drømmer du om, at samfundet kunne blive bedre til i forhold til inklusion?
”Jeg drømmer om, at folk passer sig selv og lader folk være, præcis som de er. Og større forståelse for køn og seksualitet.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til en anden queer?
”Du er ikke alene. Det tror jeg muligvis, er det bedste råd.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til ven eller en, der bare gerne vil være en god queer-allieret?
”Sørg for at læse op på, hvad det vil sige at være queer. Og prøv at være forstående.”
