August står i Pridens tegn, og selv om dele af den er omlagt pga. corona, er begivenheden ikke mindre væsentlig. ELLE støtter det vigtige budskab i samarbejde med Scoop Models, der igen i år står bag kampagnen Love Is Not A Crime (LINAC). Mød en stribe af Pride-miljøets personligheder her.
Vil du præsentere dig selv?
”Jeg hedder Sus Wilkins, er 32 år og bruger pronomenerne hun/hende. Jeg er dansk/amerikaner, opvokset i København og arbejder primært som skuespiller.”
Hvilken seksuel orientering identificerer du dig med?
”Jeg er en kvinde, der altid har været til drenge, men så mødte jeg en pige, der hedder Freja, som jeg blev kærester med, og det har jeg været i otte år nu. Så nu ser jeg det bare som, at jeg er til mennesker fremfor køn. Biseksuel lyder ikke helt rigtigt, når jeg siger det, jeg har det ikke så godt med de der kasser. Jeg bliver bare forelsket i mennesker.”
Din og Frejas historie er en af dem, mange nok godt kender i forvejen, men vil du ikke prøve at fortælle om første gang, det gik op for dig, at du var forelsket i en pige?
”Jamen det skete jo totalt pludseligt og uventet. Jeg har altid været vild med drenge, og så ser jeg Freja. Vi mødte hinanden til et tv-show, hvor jeg var danser, og hun var artist. Det, der er ret fantastisk ved den historie, synes jeg, er, at jeg følte ikke, at det var en anden slags forelskelse. Det var ikke en forelskelse, der var bedre end nogen af de andre, det var bare en forelskelse, der var helt identisk med alle de andre forelskelser, jeg har haft, så det var bare dejligt.”
Så du kunne genkende følelsen?
”Fuldstændig! Jeg fik sommerfugle i maven og blev genert. Den der følelse af at hver gang personen er tæt på, så ved man ikke, hvad man skal gøre ved sig selv. Det var bare en dejlig forelskelse.”
Var du tiltrukket med det samme?
”Nja, næsten. Jeg syntes bare, at hun var enormt smuk, men hun var også lidt arrogant og reserveret. Senere fandt jeg ud af, at det bare er fordi, hun er supergenert. Men der gik ikke så lang tid … Det var ret hurtigt, jeg blev forelsket i hende. Jeg ved ikke, hvad det var, det var bare hendes energi, som jeg blev forelsket i.”
Hvilke tanker gik igennem dit hoved i den periode?
”Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var underligt, jeg fik sommerfugle i maven, fordi det jo var en pige. Men man kender også godt det der, når man får en ny, virkelig god veninde hvor man bare er i symbiose og har lyst til at hænge hele tiden. Men der var jo forelskelse oveni, så jeg tænkte, jamen det kan jo ikke være muligt, for jeg er jo til drenge, og det her en pige. Det giver ikke nogen mening. Men til sidst kunne jeg jo ikke rigtigt snyde mig selv længere, og så måtte jeg jo bare erkende, at jeg var blevet forelsket i en pige, og sådan var det.”
Hvorfor er det vigtigt for dig at stille op til noget som det her i dag?
”Det er vigtigt for mig at stille op, fordi det kan være vigtigt for nogle andre. Hvis jeg bare kan hjælpe et par stykker derude, som tænker, at de er forkerte, så er det rart, at jeg kan vise dem, at så er jeg i hvert fald også forkert. Vi er flere. Det er vigtigt at have nogle at spejle sig i og have nogle rollemodeller, og hvis jeg kan være det for nogen, så har jeg gjort noget godt.”
Følte du dig forkert?
”Næh, overhovedet ikke. Jeg har aldrig følt mig forkert. Jeg tænkte mere, Gud hvor er det underligt, for jeg har jo altid været til drenge, men det var ikke sådan, at jeg har følt, at mine forhold til drenge havde været dårligere. Jeg undrede mig bare, men jeg følte mig ikke forkert i det. Det er jeg også bevidst om, når jeg bliver interviewet til sådan nogle ting her, for jeg har jo ikke haft en hård rejse, som så mange andre har. Det har virkelig bare været … jamen sådan er det jo bare.”
Hvornår føler du dig mest stolt af den, du er?
”Det må være, når jeg går sammen med mine venner. Vi passer så meget på hinanden i min vennegruppe, så når jeg går ned ad gaden sammen med dem – og også med Freja selvfølgelig – så føler jeg mig stolt over at være venner med dem.”
Hvad drømmer du om for samfundet?
”Jeg drømmer om den dag, hvor alt, der hedder hatecrime kun er et minde om noget, der skete engang. At det bliver udryddet, og vi får en verden, hvor alle kan gå trygt på gaden og være kærester med hvem end, de har lyst til, og kysse med hvem de har lyst til, uden at der er nogle, der stiller spørgsmålstegn, og i værste fæld nogle, der bliver sure over den slags. Og ja, at man kan have forældre af samme køn og på kryds og tværs, at det bliver mere normaliseret, det drømmer jeg om.”
Vil du og Freja gerne have børn?
”Ja, det vil vi gerne en dag. Ikke lige nu.”
Hvis du skulle give et godt råd til en anden LBGTIQ+-person, hvad ville du så sige?
”Det må være at blive ved med at være sig selv og ikke tvivle på sig selv. Du er perfekt, som du er. Bliv ved med at være den du er, og speak up.”
Hvad hvis du skulle give et godt råd til en ally?
”Bliv ved med at være nysgerrig, spørg ind, men vigtigst af alt: du må ikke gøre det til LGBTIQ+-personens opgave at uddanne dig. Uddan dig selv og vær nysgerrig. Selvfølgelig må man gerne spørge ind – for mig er det lige som racisme og den slags – man må gerne spørge, ”hvorfor må jeg ikke sige sådan”, men man må også godt tænke sig om og uddanne sig selv.”
