Hvad gør dig genert? Dit bedste køb nogensinde? Har du et styling-tip? Og hvad er din guilty pleasure? Alt det og meget mere kan du få svaret på fra nogle af de sjove, skøre, cool, skarpe og lækre damer, vi beundrer her på ELLE.
Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.
Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus Wilkins, Mie Juel, Sophia Roe, Emilie Lilja, Frederikke Legaard, Laura Lawaetz, Rebecca Laudrup, Cathrine Widunok Wichmand, Sille Henning, Josephine Højbjerg, Bea Fagerholt, Barbara Gullstein, Melissa Bech, Karoline Dalls og Sidsel Alling, Josephine Bredsted, Frederikke Toftsø, Oh Lands, Trine Kjær, Helene Skytte og Cecilie Ingdals venindebog.
I dag byder vi velkommen til scandi-pigen Nina Sandbech her i venindebogen.
Den norske influencer og blogger Nina Sandbech har sine rødder i Oslo, men når bredt ud blandt de skandinaviske følger.
Med sin sans for mode og kærlighed til farver inspirerer hun dagligt sine 125.000 følgere på Instagram – og på hendes blog kan man ligeledes finde et farvefyldt og inspirerende univers uden lige.
Læs med i denne uges venindebog, hvor Nina fortæller, hvilke designerbukser hun i øjeblikket savler over og om sin svaghed for superhelte.
Udover mit navn kalder folk mig: Mit navn er kort, så folk plejer bare at kalde mig Nina.
Alder: 30.
Livret: Tacos og italiensk mad – pizza især!
Da jeg var lille, ville jeg være: Modedesigner, måske vil min drøm en dag blive til virkelighed.
Mit bedste køb nogensinde: Alle mine sko! Jeg elsker sko. Lige nu er det mine pink Balenciaga-hæle.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Farvefyldt, rodet og ærlig.
Min absolut yndlingsby er: New York – jeg boede der i to år, og jeg elskede det!
Det har jeg altid i tasken: Jeg elsker små tasker, så jeg har kun min telefon, pung, nøgler og læbepomade med mig.
Sidste gang jeg græd, var: Den anden dag – med alt det der foregår med coronavirussen, blev jeg bange. Jeg er virkelig bange for, at nogle jeg elsker, vil blive smittet.
Mit næste køb er: Forhåbentlig en ny lejlighed med min kæreste. Og jeg savler også over de nye, sorte læderbukser fra Saks Potts!
Jeg vil gerne blive bedre til at: Surfe! Jeg prøvede det for første gang på Hawaii i december, og det var så sjovt! Helt klart noget jeg vil blive bedre til.
All time favorite movie: Denne her er svær, men jeg har virkelig en ting for superheltefilm og Avangers!
Jeg er komplet afhængig af: Wifi og min familie.
Det gør mig vred, når: Folk er falske og uretfærdige.
Jeg er gladest, når: Min familie og venner klarer sig godt!
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Den svenske sang Fångad av en Stormvind.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Denne vinter har det været mine sorte læderbukser – de går til alt.
Mit højeste ønske er: At coronavirussen bliver holdt nede og forsvinder asap.
Guilty pleasure: Slik, jeg elsker søde sager!
Jeg er stolt af at: Mine brødre og hvad de har opnået.