Har du set ’The Notebook’, ’Captain America’ og ’Bridgerton’? Så skal du glæde dig til at se 'The Grey Man', filmen har nemlig nogle af hollywoods smukkeste skuespillere på rollelisten. Se, hvilke her.
’The Grey Man’, som desuden er Netflix’ dyreste produktion hidtil med et budget på 1,2 milliarder kroner, er en filmatisering af Mark Greaneys romanserie ’The Grey Man’ fra 2009 og bliver instrueret af Russo brødrerne, som blandt andet har instrueret de sidste to Avengers-film.
Filmen omhandler freelance snigmorder og den tidligere CIA-agent Court Gentry aka Grey Man. Og den rolle spilles af ingen ringere end Ryan Gosling.
Læs også: De 5 mest skuffende serier på Netflix – og den mindst skuffende
Disse skuespillere medvirker
Udover Ryan Gosling, medvirker Bridgerton-stjernen Regé-Jean Page og Captian America-stjernen Chris Evans. Den kvindelige hovedrolle vil blive spillet af Ana De Armas, der blandt andet spillede sammen med Gosling i filmen ’Blade Runner 2049’.
Andre store navne er samtidig blevet afsløret som en del af castet til ’The Grey Man’, der blandt andet indeholder Black Panther og Desperate Housewives-stjernen Alfre Woodard samt Game Of Thrones-skuespilleren Jessica Henwick, Narcos-stjernen Wagner, Moura, Dhanush og Julia Butters.
I et opslag på Instagram afslørede Netflix dele af rollelisten:
Produktionen af filmen er startet i denne måned, så forhåbentlig kan vi forvente, at filmen lander på streamingtjenesten i 2022.
Læs også: Syv stærke kvinder hyldes på Netflix
Mens du venter på premieredagen på ’The Grey Man’, kan du kigge i galleriet herunder, hvor vi har samlet 18 skuespillere i deres første roller, og de kan være svære at genkende.

Angelina Jolie
Som 7-årig fik den verdenskendte skuespillerinde Angelina Jolie sin første rolle i filmen ’Lookin’ to get out’ fra 1982. Hun har i dag både instrueret og været en del af castet i store filmproduktioner.
Zöe Kravitz
Det er svært at kende den i dag 32-årige skuespillerinde, men den er god nok. I 2007 spillede Zoë Kravitz en punk babysitter i filmen ’No reservations’. Under indspildningen til filmen, måtte Zoë køre frem og tilbage til optagelserne, da hun stadig gik i gymnasiet.
Ryan Reynolds
Ryan Reynolds, der i dag er gift og har tre børn med Blake Lively, havde sin først rolle i den canadiske film ’Ordinary Magic’ i 1993. Filmen handler om en dreng, der prøver at redde sin families hjem.
Jennifer Aniston
Skuespillerinden Jennifer Aniston, der nok mest er kendt for sin rolle som Rachel i komedieserien ’Friends’, var i 1990 en del af castet i filmen ’Camp Cucamonga’, der meget belejligt handler om en sommer camp.
Hugh Jackman
Fra lastbil chauffør til romantisk forfatter. Hugh Jackmans første rolle i en spillefilm var i 1999 i den australske film ’Paperback Hero’. Filmen er baseret på novellen af Antony Bowman, der også instruerede filmen.
Cara Delevingne
Modellen Cara Delevingne viste i 2012, at hun er god til mere end at posere foran et kamera. I den periodebaserede film ’Anna Karenina’, som er baseret på novellen af Leo Tolstoy, spillede hun prinsesse Sorokina.
Brad Pitt
I 1987 spillede den unge Brad Pitt med i filmene 'No way Out' (1987), 'No mans land' (1987) og 'Less than zero' (1987) i meget små og ukrediterede roller. Han blev først ordentligt set på skærmen i 1987 i tv-showet 'Another World'.

Colin Firth
Colin Firth, som mange kender som Mark Darcy i filmene om Bridget Jones, fik sin første rolle i filmatiseringen af teaterstykket ’Another country’ fra 1984.
Nicole Kidman
Det er svært at kende den i dag 53-årige Nicole Kidman. I 1983 var hun en del af den mindre kendte australske tv-film ’Skin deep’ om modeindustrien.
Joseph Gordan-Levitt
11 år gammel debuterede Joseph Gordon-Levitt i filmen ’A river runs through it’ om båndet mellem to brødre, der vokser op på en gård i Montana.
Scarlett Johansson
Det var ikke nogen stor rolle Scarlett Johansson havde for første gang. I filmen ’North’ fra 1994 spillede den 10-årige Johansson blandt andet overfor en ung Elijah Wood, der havde hovedrollen.
Leonardo Dicaprio
Man skulle tro at Leonardo Dicaprio havde mange Oscar-statuetter stående på hylderne derhjemme. Men det er langt fra tilfældet, selvom han har været i filmbrancen i mange år. Dicaprio startede sin karrie i filmen ’Critters 3’ i 1991, hvor han spiller drengen Josh, der kæmper mod onde væsener, der overtager hans families lejlighed.
Reese Witherspoon
Den ikoniske blondine, som mange kender fra filmen ’Legally blonde’, kunne for første gang ses på det store lærrede i 1991 i den romantiske film ’Manden i månen’.
Tom Hanks
Inden Tom Hanks blev nomineret og vandt en Oscar, medvirkede han i 1980 i filmen ’He knows you’re alone’. Filmen er en thriller/gyser og handler om en kvinde, der bliver forfulgt af sin tidligere kæreste.
Penelope Cruz
Penelope Cruz var 18 år gammel, da hun fik sin første filmrolle. I det romantiske drama ’Jamón jamón’, som oversat til dansk er ’Spis mig’, spiller hun en ung kvinde, der er fanget mellem to mænd.
Johnny Depp
I 1984 kunne man for første gang opleve den unge Johnny Depp i en større rolle. Dette var i filmen ’A nightmare on elm street’.