Ross Geller skulle oprindeligt være spillet af en anden skuespiller
Af Line Sara Simonsen - 14/02/2019
Home / Kultur / Film og TV / Ross Geller skulle oprindeligt være spillet af en anden skuespiller
Selvom det er svært at forestille sig, så skulle Ross Geller fra Friends oprindeligt være blevet spillet af en af gæstekaraktererne fra serien, og altså ikke af David Schwimmer. Se hvem her, og få samtidig et overblik over 9 andre ikoniske serieroller, der skulle være spillet af en anden...
Den 6. februar 2019 udgav The Guardian en artikel med inside-fortællinger fra de mange karakterer, som gæstede den populære serie ‘Friends’, og det kom der en del sjove og nye detaljer ud af.
Det viser sig nemlig, at Mitchell Whitfield (Rachels tandlæge-ekskæreste, Barry Farber) faktisk var i det endelige opløb til at få rollen som Ross Geller. Kan du forestille dig Mitchell Whitfield i rollen som Ross Geller? Det har vi svært ved…
Til The Guardian udtaler Mitchell Whitfield: “Jeg var til audition for både Ross og Chandler. Jeg kom tilbage mange gange, og så indså de (casterne red.), at Ross var den rigtige rolle for mig. Jeg var med til det allersidste og testede til showet. I sidste minut, sagde de (casterne red.): ”Vi bringer lige en fyr mere ind for at caste”. Det viste sig så at være David Schwimmer.”
Foto: Friends
Barry Farber (Mitchell Whitfield)
Mitchell Whitfield fortæller også, at hans kone siden har ærgret sig en lille smule over, at han ikke fik rollen som Ross Geller, og dermed kunne have tjent flere millioner dollars.
Vi er nu ret glade for, at det ikke var Mitchell Whitfield, der løb med rollen som Ross og de mange millioner dollars. Kan du måske forestille dig Barry Farber sige ”PIVOT!” eller ”We were on a break!” korrekt? Nej vel?
I galleriet har vi fundet 9 andre karakterer fra vores yndlingsfilm,- og serier, som i virkeligheden skulle være spillet af andre skuespillere. Men som – heldigvis – ikke endte med at blive til virkelighed.
Foto: MEGA
Mr. Big, Sex and the City
Åh Mr. Big… Kan du på nogen måde forestille dig Mr. Big være blevet spillet af en anden end Chris Noth? Det kan vi ikke. Men fakta er, at skaberen af ’Sex and the City’, Darren Star, faktisk havde forestillet sig Alec Baldwin spille rollen, pga. hans cool New-Yorker udstråling.
Foto: Sex and the City / MEGA
Aidan, Sex and the City
Aidan, også kendt som den anden mand i Carrie Bradshaws liv, skulle faktisk være spillet af Aidan Quinn, men da han ikke var ledig på daværende tidspunkt, gik rollen til John Corbett. Og det er vi alligevel taknemmelige for!
Foto: Modern Family / MEGA
Phil Dunphy, Modern Family
Phil Dunphy skulle i virkeligheden være spillet af Matt LeBlanc, også kendt som altid sjove Joey fra Friends, og han blev faktisk tilbudt at spille rollen. Han valgte dog at takke nej, da han ikke følte, at han kunne spille karakteren godt nok, og derfor gik rollen altså til Ty Burrell, som jo også spiller rollen perfekt, så vi klager bestemt ikke!
Foto: Gossip Girl / MEGA
Serena Van Der Woodsen, Gossip Girl
Serena Van Der Woodsen skulle til at starte med ikke være spillet af Blake Lively, men i stedet spillet af Rumer Willis, da man til at starte med ønskede, at karakteren skulle spilles af et mere velkendt navn. Men Blake Lively er jo som født til rollen som Serena Van Der Woodson, så selvfølgelig skulle den da spilles af hende.
Foto: Gossip Girl / MEGA
Blair Waldorf, Gossip Girl
Den anden halvdel af Gossip Girl, tro det eller ej, skulle også rigtig være spillet af en anden skuespiller, nemlig Ashley Olsen – igen handlede det om, at man gerne ville have et mere velkendt navn til at spille en af hovedrollerne. Så faktisk skulle de to frenemies være spillet af to helt andre karakterer, og det har vi altså slet ikke lyst til at forestille os, hvordan har fungeret. Godt Serena og Blair blev spillet af Blake Lively og Leighton Meester.
Foto: Friends / MEGA
Rachel Green, Friends
Rollen som Rachel Green blev ikke som det første tilbudt til Jennifer Aniston. Nej faktisk var det Courtney Cox, som altså endte med at spille Monica, som blev tilbudt at spille rollen som Rachel Green først. Courtney Cox gjorde det dog klart, at hun bedre kunne se sig i rollen som Monica, og heldigvis fik hun den rolle, og rollen som Rachel Green gik altså til Jennifer Aniston. Tænk hvis Courtney Cox og Jennifer Aniston havde byttet roller, så det var Jennifer Aniston med det evige rengøringsvanvid, og Courtney Cox med et on/off forhold med David Schwimmer...
Foto: Breaking Bad / MEGA
Walter White, Breaking Bad
Hvem andre end Bryan Cranston kunne have spillet den kriminelle familiefar Walter White i Breaking Bad? Vi kan ikke lige komme på andre, men sandhed er, at rollen som Walter White faktisk blev tilbudt til både John Cusack og Matthew Broderick, men begge sagde nej. Og derfor gik rollen altså til Bryan Cranston, som sidenhen vandt en Emmy for ’Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie’ for netop den rolle.
Foto: Orange Is the New Black / MEGA
Piper Chapman, Orange Is the New Black
Rollen som fængselsindsatte Piper Chapman blev faktisk tilbudt til Katie Holmes, men Holmes takkede nej til rollen, da hun ikke havde tiden til det. Og derfor gik rollen så til Taylor Schilling, som vi alligevel ikke kan forestille os andre spille.
Foto: Sex and the City / MEGA
Carrie Bradshaw, Sex and the City
Og sidst med absolut ikke mindst, Carrie Bradshaw. Ja, Carrie Bradshaw skulle faktisk være spillet af Dana Delaney, men Delaney sagde nej til rollen som Carrie, da hun ikke havde lyst til at være med i en tv-serie, som handlede om sex. Derfor gik rollen som Carrie Bradshaw altså til Sarah Jessica Parker, hvilket vi kun kan prise os lykkelige for!