Film og TV

Normal Peoples Marianne og Connell vender tilbage med to helt nye afsnit

- 25/06/2020

Hvis du ligesom os (på trods af skuffelse og afsavn) lige havde forenet dig med tanken om, at smukke Marianne og charmerende Connell ikke længere skulle optræde på din skærm i deres højstemte, lidenskabelige, emotionelle og rødglødende kærlighedssfære, så kan vi nu glædeligt meddele, at du måske alligevel ikke har set det sidste til dem endnu. For Normal Peoples Marianne og Connell vender tilbage med to helt nye afsnit.

Stort set hele verden har den seneste måneds tid svævet rundt på en irsk kærlighedssky og er blevet fuldstændig betagede af serien Normal People, der er baseret på romanen af samme navn af den irske forfatter Sally Rooney, og som kan streames på DRtv.

Er du også blevet besat af Normal People? Og har du nærmest et lige stort crush på de to hovedpersoner Connell Waldron og Marianne Sheridan?

Så bliver der garanteret stor jubel rundt omkring i de små hjem nu, for Normal People har netop annonceret, at de sender to helt nye afsnit – og de kommer allerede den 26. juni 2020 (ja, du læste rigtigt, det er i morgen).   Men inden du aflyser alle dine planer og burer dig inde med kleenex, flødeis og din bedste veninde, skal du lige høre denne disclaimer: Det er ikke sikkert, de bliver vist i Danmark.  Det ser nemlig ud til, at de nye afsnit kun bliver sendt på tv-kanalen RTÈ One i Irland. Men mon ikke der bliver lækket nogle klip hist og her? Det håber vi. De to darlings Marianne og Connell fornes i forbindelse med Comic Relief, som er et støtteshow for udvalgte charity-sager, og derfor bliver de to nye afsnit heller ikke helt, som vi kender dem fra de originale Normal People-episoder. Vi kommer fx ikke til at samle op, hvor vi slap (du ved, grædende på gulvet… snøft…), for Comic Relief-særafsnittene vil derimod tage os med hele 40 år ud i fremtiden – og desuden have et strejf af humor og feel-good. 

Læs også: Her er de to sjoveste Normal People-relaterede fanprofiler, du skal følge

Comic Relief-co-founder Richard Curtis udtaler: “It’s so much better than anything we’ve ever made. I mean I can’t even say all about it because there’s a guest star in it. But it’s really, it’s really beautiful. One of the things about Comic Relief is it just gives opportunities for things to happen that would never happen. I can’t imagine any context in which they would have allowed this little sort of extra-special into the world of Normal People.” Det lyder så godt, at vi næsten ikke kan vente med at høre mere om det.

Indtil da krydser vi alt, hvad vi har, for at der bliver lækket en masse klip – gerne i fuld længde – så vi kan nyde et glædeligt gensyn med det lidenskabelige par, der har fået os alle sammen til at drømme os tilbage til vores første kys, den altoverskyggende, første forelskelse, vores teenage-issues, alle vores spildte, salte tårer og meget, meget mere.