Du elsker garanteret at lægge dig til rette i sofaen efter en lang dag og tænde for en god tv-serie – og du er langt fra den eneste. Men mangler du en ny serie at ’binge’? Så find inspiration på denne liste over danskernes 20 favoritserier i 2019.
Når de mørkere måneder inden længe banker på, er der næsten ikke noget bedre end at krybe sammen i sofaen og tænde for en god serie.
Sæt dig til rette med stearinlys, tæpper og en god kop te og tryk play på din nyeste seriebesættelse.
Men hvad skal du se, for du modtager garanteret (og giver sikkert også selv) serieanbefalinger i flæng.
”Har du HBO? Så skal du se Big Little Lies og The Handmaid’s Tale.”
Et godt sted at starte er ofte med de populære serier som både dine venner anbefaler, men som også rangerer højt på hitlisterne over de mest sete.
ShopAlike har netop lavet den slags forarbejde for dig. På baggrund af IMDbs liste over de 250 bedst anmeldte tv-serier, har de undersøgt hvilke af disse tv-serier, der har vakt mest interesse hos danskerne, og derfor kan du nu finde inspiration til efterårets serier på denne liste over danskernes 20 favoritserier i 2019.
De 20 mest googlede tv-serier i Danmark i 2019 er indtil videre:
Game of Thrones
Stranger Things
The Handmaid’s Tale
Peaky Blinders
South Park
True Detective
Black Mirror
Big Little Lies
When They See Us
One Punch Man
The Punisher
My Hero Academia
Attack on Titan
Silicon Valley
The Simpsons
Top gear
The Grand Tour
Mindhunter
Unge Morse
Mr. Robot
Mens topscoreren Game of Thrones kan prale med at være googlet hele 90.500 gange (inden analysen, som er foretaget i august 2019), må sidstepladsen Mr. Robot ”nøjes med” 2.900 google-søgninger.
Her er altså 20 gode bud på efteråret og vinterens underholdning – med mindre du da planlægger at ‘binge-watche’ hele serier ud i en køre?
I så fald skal du sætte 70 timer og 25 minutter af, hvis du vil se hele Game of Thrones, mens When They See Us kan ”overstås” på små 5 timer.
Foto: Netflix
When They See Us
Du kan blive klogere på ShopAlikes undersøgelse, planlægge din binge-watching og se mere til de nyeste serier ved at læse mere her.
Psst! Men de 20 ovenstående serier er jo langt fra de eneste, der er seværdige.
Savner du måske noget á la kultserierne Sex and the City og Gossip Girl? Så har vi fundet 10 serier, som du kan gå i krig med. Scroll løs i galleriet herunder:
Foto: Tell Me a Story / HBO
Tell Me a Story“Tell Me a Story” tager fat i de mest idylliske eventyr, og forvandler dem til en dyster og foruroligende thriller-serie. 1. sæson af serien finder sted i New York, og forvandler de tre eventyr ”De tre små grise”, ”Den lille Rødhætte” og ”Hans og Grete” til en bedragerisk fortælling om tab, grådighed, hævn, kærlighed og mord. Selveste Kim Cattral (aka. Samantha Jones fra Sex and the City) medvirker i denne serie, så den skal da have et forsøg, synes vi! 1. sæson af serien kan ses på HBO, og det siges, at en 2. sæson er på vej!
Foto: Girls / HBO
GirlsEn gruppe veninder bosiddende i New York? Vi kan allerede lide, hvor meget det minder om Sex and the City og Gossip Girl! De fire veninder skal prøve at finde deres eget fodfæste i den kæmpe by New York og finde ud af, hvad de vil have fra livet, fra fyre, fra dem selv og fra hinanden. Serien ”Girls” er i komedie/drama-genren, og den sidste sæson er udkommet, men dette betyder jo bare, at der er endnu flere episoder at binge! Du kan se alle seks sæsoner af serien på HBO.
Foto: You / Netflix
YouIgen igen befinder vi os i New York! Men det er jo også byen, der aldrig sover, så der kan jo ske en masse… Serien handler om en bogbutikschef med navn Joe Goldberg, som bliver forelsket i en kunde med navn Guinevere Beck, og hurtig bliver han fuldkommen besat af hende. Han gør brug brug af internettet og de sociale medier som hans værktøjer til at finde ud af alt, der er at vide om hende. 1. sæson af serien kan ses på Netflix, og der er en 2. sæson på vej!
Foto: Big Little Lies / HBO
Big Little Lies“Big Little Lies” folder sig ud i Monterey i Californien, og med Reese Witherspoon, Shailene Woodley og Nicole Kidman som frontfigurer. Serien fortæller historien om tre følelsesmæssigt forstyrrede kvinder, som pludseligt bliver involveret i en mordsag, og drama blandt de mange beboere i den lille forstad er i højsædet! Præcis som vi kan lide det… Oprigtigt skulle det kun være en mini-serie bestående af 7 episoder, men der er altså en 2. sæson på vej, og den siges at udkomme i 2019, så det er bare med at komme i gang! 1. sæson af serien kan ses på HBO.
Foto: Divorce / HBO
Divorce”Divorce” har Sarah Jessica Parker i hovedrollen – behøver vi at sige mere end det? Ej… ”Divorce” handler om ægteparret Frances (Sarah Jessica Parker) og Robert. Det går pludseligt op for Frances, at hun gerne vil starte på en frisk til trods for to børn og et 10 år langt ægteskab. Dette kommer som noget af en overraskelse for hendes mand Robert. Serien skildrer altså de to i deres livs vanskeligste tid, nemlig skilsmissen, hvor de oplever mere intense følelser for hinanden, end de har haft i årevis. Der ligger 2 sæsoner af serien på HBO, så du kan godt se at komme i gang!
Foto: Desperate Housewives
Desperate HousewivesEn klassiker… Så selvom den måske ikke har nogen reel nyhedsværdi, som fortjener den alligevel et gensyn! Ligesom i Sex and the City og Gossip, hvor der er masser af drama, så gælder dette også for ”Desperate Housewives”. Vi følger de fire husmødre Susan, Lynette, Bree og Gabriella igennem samtlige af deres op- og nedture på deres alle sammes adresse, Wisteria Lane. Alle husmødre prøver på at have så pæn en facade som muligt, men man finder hurtigt ud af, at de alle har hver deres mørke hemmeligheder.
Foto: Riverdale / Netflix
Riverdale”Riverdale” er et sandt high school-drama. En række teenagevenner prøver at holde styr på både kærlighed, venner, skole, sex og familie. Men hurtigt bliver de alle involveret i et dystert mysterium, som har fundet sted i Riverdale, hvor man ellers skulle tro, at alt var perfekt. Drama, drama, drama! Præcis som vi elsker det… Hver uge bliver der lagt et nyt afsnit ud af 3. sæson på Netflix., så der er masser af tage af!
Foto: Perfekte Steder / @perfektesteder_zulu
Perfekte stederÅh den kærlighed… Vi kan ikke få nok af den! ”Perfekte Steder” er en danskproduceret serie, og gennem serien følger vi to unge, Rose og Tobias. De to ville umiddelbart ikke vælge hinanden, men da de mødes på det perfekte tidspunkt på det perfekte sted, opstår der altså kemi imellem de to. Vi følger Tobias og Roses kærlighedsrejse, som både bringer dårlige ting med sig, men bestemt også gode. Der er både lavet en sæson 1 og 2, så hop ind på TV2 PLAY, og stream løs!
Foto: 13 Reasons Why / Netflix
13 Reasons WhyEndnu et high school-drama, men vi elsker det! ”13 Reasons Why” handler om Hannah, som har begået selvmord, men inden hun valgte at begå selvmord, så optog hun 13 bånd, hvor hun forklarede, hvorfor hendes liv endte som det gjorde. Undervejs følger vi de personer, som Hannah sagde havde været årsagen til hendes død, og hendes forældre, som er frustrerede over, at de ingen forklaring fik fra Hannah. Men hvad de ikke ved er, at der er nogle bånd i omløb. ”13 Reasons Why” består af to sæsoner, og kan streames på Netflix.
Foto: "29", "30" og "31" / @julieogjesper29
"29", "30" og "31"Hvis du ikke allerede er faldet for Julie og Jesper i serien "29" og "30", kan det kun gå for langsomt. Serien, der handler om karakterne Julie og Jesper, borer dybt i genkendelige 30-års krise, som de fleste kan sætte sig ind med alt hvad dertil hører af venner, der pludselig skifter weekendens byture ud med familielivet, nye stillinger på jobbet og får ring på fingeren. Alt imens man måske selv står og kigger på uden at kunne sætte hak ved de samme ting. Serien, der startede med sæson 1 under navnet "29", blev hurtigt en af de mest omtalte danske serier i 2018, og skuespillerparret Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, der spiller de to hovedroller, er siden blevet udråbt til et af de mest spændende makkerpar indenfor dansk tv-komik. Så hvis du er til autentiske fortællinger fra livet som ung anno 2019, er "29" og "30" lige noget for dig! Og hvis du bliver lige så hooked som os, kan du glæde dig over, at der er en ny sæson "31" på vej i 2019.