Du er garanteret for længst færdig med sæson 3 af Netflix’ The Crown, der handler om den britiske kongefamilie, og er mere end klar til 10 nye afsnit, du kan bingewatche. Men hvornår kommer den nye sæson? Hvilken periode portrætterer den? Og hvad med prinsesse Diana? Her er alt, vi ved om sæson 4 af The Crown.
I ’The Crown’ følger vi den britiske kongefamilie med dronning Elizabeth i fokus. Sæson 1, 2 og 3 har allerede inviteret os indenfor hos en af verdens mest magtfulde familier, og dramaer som død, kroninger, politik, ægteskab og børneopdragelse udspillede sig – efter virkelighedens forskrift – med tiara og kroner på hovedet.
Men hvad kommer der til at ske i sæson 4? Hvilken periode portrætterer sæsonen? Og hvad med prinsesse Diana? Her er alt, vi ved om sæson 4 af The Crown.
Optagelserne til sæson 4 begyndte angivelige i august 2019
Olivia Colman (the Queen) afslørede angiveligt under årets Oscar-uddeling, at optagelserne til sæson 4 begyndte tilbage i august 2019.
Backstage, der er en informationsside for skuespillere, har desuden skrevet, at optagelserne skulle vare fra august 2019 til februar 2020. Hvis det er sandt, er sæson 4 altså allerede skudt færdig!
Skuespillerne er de samme som i sæson 3
Traditionen tro spiller hver skuespiller sin rolle igennem to sæsoner. Derfor er rollelisten uændret. Skuespillerne, der portrætterer kongefamilien i sæson 3 og 4 er:
Olivia Colman (dronning Elizabeth).
Helena Bonham Carter (prinsesse Margaret).
Tobias Menzies (prins Philip).
Erin Doherty (prinsesse Anne).
Josh O’Connor (prins Charles).
Marion Bailey (dronningemoderen).
Hvad med Diana?
I sæson 4 kommer vi endelig til at møde Diana Spencer, der senere bliver til prinsesse Diana. Hun vil blive spillet af Emma Corrin, der er en up-and-coming 24-årig skuespillerinde. ”Jeg er spændt og beæret udover alle grænser over at skulle joine The Crown i sæson 4,” har Corrin udtalt.
”Jeg har siddet limet til skærmen siden showets første episode, så at tænkte på, at jeg nu skal joine denne enormt talentfulde skuespillerfamilie, er surrealistisk. Prinsesse Diana var et ikon, og hendes effekt på verden forbliver bemærkelsesværdig og inspirerende. At få chancen for at udforske hende gennem Peter Morgans manuskript er den mest exceptionelle mulighed, og jeg vil stræbe efter at leve op til rollen.”
Josh O’Connor, der spiller rollen som prins Charles, har tidligere udtalt, at sæson 4 ”handler meget om Diana og Charles-årene og fokuserer særligt på, hvad der skete der.” Derfor kommer vi også til at se meget mere til O’Connor i den kommende sæson.
Billeder af Josh O’Connor og Emma Corrin midt i The Crown-optagelser er allerede blevet lækket. Det ser blandt andet ud som om, parret er ved at genskabe momenter fra Charles og Dianas royale tour i Australia i 1983. Et særligt billede, hvor skuespilduoen er iført henholdsvis en hvid, flowy kjole og et khaki grønt sæt, er nemlig magen til det royale pars looks, den dag de besøgte Ayers Rock i marts 1983.
Hvad sker der i Downing Street?
Det er for længst bekræftet, at skuespillerinden Gillian Anderson skal spille rollen som premierminister Margaret Thatcher. Mens sæson tre fokuserede på Harold Wilsons periode som premierminister, vil sæson 4 sætte spot på Margaret Thatchers.
Claire Foy kommer måske på besøg
Skuespillerinden, der portrætterede dronningen i sæson 1 og 2, Claire Foy, laver højst sandsynligt ”en cameo” i sæson 4. Claire er for nyligt blevet fotograferet iført et kostume, der ligner kjolen fra Elizabeths 21-års fødselsdag – et event, der i virkeligheden fandt sted i 1947. Det er sandsynligt, at denne scene vil blive vist som et flashback.
Hvornår får sæson 4 premiere?
Sæson 1 havde premiere i 2016 og sæson 2 i 2017. Derefter fulgte en lang pause, og sæson 3 havde premiere i 2019. Det er forventeligt, at sæson 4 vil lande i 2020. Alle sæsoner af The Crown har fået premiere i november eller december, så det ser ud som om, vi igen kan bingewatche yndlingsserien i slutningen af 2020.
Hvor mange sæsoner kommer efter?
Selv om The Crowns showrunner Peter Morgan oprindeligt havde tænkt, at serien skulle have seks sæsoner, blev det i januar 2020 offentliggjort, at sæson 5 bliver seriens sidste. Suk… Hvem gad ikke se William, Kate, Harry og Meghans historier udspille sig på skærmen? Men sådan bliver det altså ikke (…og dog, det lader til, at prins William medvirker som baby i sæson 4).
Hvis du – lige som os – har svært ved at holde ventetiden ud, så scroll igennem galleriet herunder og blev inspireret til andre royale dramaer, der kan fylde ventetiden ud.