Film og TV

20 perfekte Sex and The City episoder, der løser alle parforholdsproblemer

- 12/07/2018

Sex and the City har altid svaret på alle dine problemer - særligt når det gælder mænd, parforhold, kærlighed og dating-dilemmaer. Vi har fundet 20 afsnit, som passer til alle de problemer du oplever i dine kærlighedsforhold.

Selvom det er mere end 20 år siden, at Carrie første gang dansede over vores skærme iført lyserød tutu til det i dag ikoniske Sex and the City soundtrack, så er der mange episoder og elementer af TV-serien, der ikke er forældet en dag… Lige fra kvinders besættelse af sko til de mange (MANGE) kærlighedskvaler kvinder går igennem i den (desperate, ahem) jagt på #truelove.

Og selvom datingscenen i dag ser væsentligt anderledes ud end den gjorde dengang Carrie & Co. gjorde New Yorks hotspots du jour usikre, hvor Tinder, Happn og alle de andre nådesløse apps ikke fandtes, så er parforholdets og kærlighedens helt basale udfordringer fuldkommen uændrede, og efterlader kvinder verden over i præcis de samme kvaler og dilemma, som de stod i dengang i 1998…

Derfor har vi samlet 20 Sex and the City episoder, som du med fordel kan hente frem fra din streaming-tjeneste, når du skal deale med fyrene. For hvordan var det nu lige at Charlotte håndterede at date en fyr, der simpelthen var en rædselsfuld kysser? Og hvornår indser man, at det er på tide at klippe navlestrengen til den ex, man bliver ved med at være ’venner’ med? Og hvad i alverden stiller man op med en fyr, der lider af den verdensomspændende folkesygdom ’fear of commitment’?

Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte har gennemlevet (og gennemprøvet, -evalueret og -analyseret) alle tænkelige scenarier, man som datende kvinde kan komme ud for.

Så hvilket dilemma beskriver dit kærlighedsliv lige nu? Kig gennem galleriet, og få svaret på, hvilket Sex and the City afsnit nu skal tage noter til, for at tackle situationen a la SATC – eller blot finde lidt søstersolidaritet i. The gals got your back!