Home / Kultur / Film og TV / 11 Nicholas Sparks-film til den håbløse romantiker
Når det kommer til romantiske film, udgør forfatteren Nicholas Sparks' film toppen af lagkagen – så hvis du har i sinde at forelske dig (og hulke som et barn), har vi samlet 11 af hans film, nye og gamle, som vi med fuldt overlæg vil opfordre dig til at se eller gense, selv om du kommer til at tudbrøle!
Forfatteren Nicholas Sparks kan få enhver til at sukke efter lidenskabelig kærlighed (hvis du ikke allerede har fundet den)…
Og mens nogle af hans film efterlader os med et vandfald af tårer, giver andre os det smukke happily-ever-after, som vi næsten alle søger efter.
Har du overskud til at bevæge dig ud på en følelsesladet rejse, vil vi foreslå, at du barrikaderer dig med en stak lommetørklæder i et lydtæt rum, hvor ingen kan høre dig hulke…
Læs også: 21 tårepersere, der med garanti vil få dig til at græde.
Nicholas Sparks’ film er den rene candy-shop for os håbløse romantikere, og derfor har vi samlet alle hans film fra de helt gamle klassikere til de nye vidundere.
Scroll løs:
Foto: Mega
Message in a Bottle fra 1999
Message in a Bottle var den første af Nicholas Sparks' bøger, der blev filmatiseret – og gudskelov for det! Den skildrer en dramafyldt kærlighedshistorie om en journalist, der finder et gammelt kærlighedsbrev i en flaske. Brevet giver anledning til en søgen efter brevets forfatter – og da de to finder hinanden, forelsker de sig. Desværre bliver det en kort romance, da det udvikler sig til et trekantsdrama mellem journalisten, forfatteren til brevet og kvinden som brevet oprindeligt var til…
Foto: Mega
A Walk to Remember fra 2002
Denne klassiker er helt klart en af de tunge drenge, der får tårerne til at pible ned. Den følger måske det typiske ’god pige falder for bad-boy’-forløb, men det ender faktisk med at være meget dybere end det. Dette er fortællingen om Landon Carter, som bliver tvunget til at udføre samfundstjeneste efter, at en prank ender katastrofalt. På vejen lærer han Jamie at kende, som er den gode, kristne pige på skolen. De to starter et venskab uden lige, men en hjerteskærende afsløring vender op og ned på det hele.
Foto: Mega
The Notebook fra 2004
The Notebook er muligvis den mest kendte Nicholas Sparks-film, og det forstår man godt… The Notebook fortæller en gribende kærlighedshistorie om turtelduerne Noah og Allie, og om hvordan deres kærlighed overvinder mange års prøvelser. På trods af at Noah og Allie kommer fra forskellige sociale lag, bliver de ved med at finde hinanden og lære, at kærligheden er meget stærkere end de kræfter, der prøver at holde dem adskilt.
Foto: Mega
Nights in Rodanthe fra 2008
Kærlighed kan komme alle steder fra og i filmen Nights in Rodanthe, er det gæsten Poul, der tager Adrienne med storm, mens hun passer sin vens bed and breakfast. Adrienne står med valget om at give sin eksmand en chance til, men i mellemtiden bliver hun revet med af den blomstrende kærlighed mellem hende og Poul. Sammen prøver de at navigere rundt i deres rodede liv samtidig med, at de prøver at mærke efter, om det de føler for hinanden, er kærlighed.
Foto: Mega
Dear John fra 2010
Dette er kærlighedshistorien om den amerikanske soldat John, der møder den unge kvinde Savannah, mens han er på orlov fra krigen. De to bliver fanget i en hed kærlighedsromance og bliver enige om at skrive til hinanden, da han udsendes igen. John begynder straks at planlægge det liv, han skal leve med Savannah, så snart hans udsendelse slutter, men efter 9/11-angrebet bliver han øjeblikkelig genudsendt. Det han kommer hjem til, efterlader ham med et bristet hjerte. Watch and cry...
Foto: Mega
The Last Song fra 2010
The Last Song er endnu en kilde til tårevædede øjne. Den handler om musikelskeren Ronnie, der skal bo hos sin fremmedgjorte far i en strandby hen over sommeren. Hvad der ellers virkede som om kedelig sommer, forvandler sig til en sommerromance uden lige – mellem Ronnie og den lokale fyr Will. Men i kærlighedskampens hede skal hun pludselig tage stilling til sin fars dødelige sygdom, og et foruroligende rygte om sin nye kæreste. Vi forstår godt, at Miley Cyrus og Liam Hemsworht, der spiller henholdvis Ronnie og Will, for alvor blev forelsket under indspilningen af denne film!
Foto: Mega
The Lucky One fra 2012
Væk fra kampens hede på slagmarken, finder en marinesoldat (den lækre Zac Efron) et billede af en kvinde, som han ikke kender. På sin hjemrejse sætter han sig for at finde kvinde på billedet, og bliver "tilfældigvis" forelsket i hende, da han finder hende. Hen ad vejen går det op for ham, at hun er søsteren den marinesoldat, som han overværede, blev dræbt under krigen – og hvad kommer det til at betyde for den blomstrende kærlighed?
Foto: Mega
Safe Haven fra 2013
Denne Nicholas Sparks-film er ikke den rene romantik. Safe Haven, som også er en thriller, får adrenalinen til at pumpe lidt stærkere end ellers. Efter at have undsluppet sin voldelige eksmand, flytter Katie til en ny by, hvor hun skaber en helt ny identitet. Selv om hun prøver at isolere sig fra omverdenen, ender hun med at forelske sig i ejeren af den lokale butik, Alex – men idet Katies eksmand finder hende, får det fatale konsekvenser. Mon kærlighed overvinder alt?
Foto: Mega
The Best of Me fra 2014
The Best of Me er muligvis en af Nicholas Sparks' mest hjerteskærende fortællinger. De tidligere gymnasiekærester, Dawson og Amanda, forsones efter mange års adskillelse. Filmens mange flashbacks giver os indsigt i, hvad der skete dengang, der var så forfærdeligt, at de tos veje skiltes – samtidig med at Dawsons fortid igen sætter dem i fare i nutiden.
Foto: Mega
The Longest Ride fra 2015
Modsætninger mødes, og det er lige netop det filmen, The Longest Ride, skildrer. Her er det landsbytossen Luke Collins, der ender på en date med den unge kunstelsker Sophia Danko. De to modsætninger finder en forulykket bil og stopper for at hjælpe den tilskadekomne ældre herre, Ira, hvis kærlighedshistorie viser sig at være meget lig den, der udvikler sig mellem Sophia og Luke.
Foto: Mega
The Choice fra 2016
I filmen The Choice følger vi kærlighedshistorien mellem Travis og Gabby, der forelsker sig lige så snart Gabby flytter ind i et hus ved siden af Travis'. Desværre ved Travis ikke, at Gabby er i et langdistanceforhold – og det tvinger hende til at skulle vælge mellem de to meget forskellige mænd, mens hun prøver at mærke efter, hvem hun virkelig elsker.