Selv om hun er flov over at indrømme det, betyder ting meget for Helle Høgsbro Krag. Alle tingene i hendes rækkehus fungerer nemlig som en slags fotoalbum fyldt med minder.
Artiklen er først bragt i ELLEs februarnummer 2022.
Da Helle Høgsbro Krag og hendes mand, Jonas Krag, for nylig holdt sølvbryllup, afsluttede en af talerne ved festen sin tale med ordene:
”Alle må tage en ting, når de går.”
Andre sammenligner deres hjem med en scenografi på Det Kongelige Teater, fordi de har indrettet sig med flere ting end de fleste.
”Er du sindssyg, folk tror, jeg hoarder og samler, men jeg ved præcis, hvor en ting skal stå, når jeg køber den, f.eks. når vi er ude at rejse. Vi har en slags overenskomst om, at hvis jeg kan svare på, hvor en ting skal stå, må jeg købe den,” fortæller Helle Høgsbro Krag, der har boet i rækkehuset på Østerbro i 18 år.
Og det med de mange ting er ikke en ny tendens. Sådan har det altid været, og selv om hun egentlig er flov over at indrømme det, betyder ting meget for hende.
”Jeg er ikke materialistisk, men jeg køber ting, ligesom nogle skriver dagbog. Jeg køber en ting med mig hjem, som minder mig om, hvor jeg har været, og med hver ting i vores hjem kan jeg huske, ”at den købte jeg der og der”. Jeg lægger mig ikke på gulvet og skriger, hvis noget går i stykker, men det er lige før,” siger Helle Høgsbro Krag.
Noget nyt, noget gammelt…
De mange ting er en måde at huske livet på, ligesom da Helle Høgsbro Krag ”i gamle dage” med fysiske fotos lavede fotoalbums, hver gang hun havde en times pause.
”Nogle har en yndlingsbutik, hvor de køber alt fra, andre en yndlingsdesigner, de sværger til. Jeg kan godt lide mange forskellige ting og er ligeglad med, hvor jeg finder det, og hvem der har designet det. Jeg kan godt lide at komme på besøg hos nogle, der bor rent og minimalistisk, men ikke hos mig selv. Og ærlig talt tænker jeg slet ikke over, at her er mange ting. Vores hjem er ligesom det, et bryllup kræver: noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt,” siger Helle Høgsbro Krag, som også bygger sine vinduesdekorationer for bl.a. Holly Golightly og sine pop up-shops med sin egen produktion under navnet Crème de la Crème á la Edgar op efter samme princip. Der er ikke så mange regler, når hun arbejder, og ideerne opstår, når de opstår.
”Det kan være et stykke stof eller broderi, som jeg finder, og så ved jeg, at julen i år skal handle om Grønland og præcis, hvordan den skal se ud. Det er som regel én ting, der sætter retningen for mine kollektioner, vinduer og dekorationer. Jeg arbejder visuelt og viser meget på billeder til folk, og det kan være alt fra en farve til nogle blomster.”
Mursten til Hermès
For nylig dækkede Helle Høgsbro Krag et bord for Hermès. Til det brugte hun fransk vintage fra Fil de Fer og værker af kunstnere, men det endte med, at hoveddelen på bordet var en bunke store, brede mursten. Fordi hun spottede en bunke af dem på Wilders Plads og fyldte bilen med dem, så den ”slæbte hen ad vejen på vej hjem”, og hendes familie så måbende til, da hun kom hjem med dem. Men de havde lige præcis Hermès-farven.
”Hvis en kunde siger: ”Send noget på mail”, slukker alt i mig. At jeg skal sidde og tænke, mens jeg skal stave? Det eksisterer ikke. Jeg har lavet så meget nu, at folk ved, hvad de får, selv om det ikke er sikkert, de får det, de beder om. På den måde er jeg kommet uden om det med computeren, den får ikke noget kreativt ud af mig. Min telefon er min arbejdsplads. Jeg går og tager billeder af alt muligt på min vej, som jeg kan bruge.”
Drømmen om væg til væg-tæpper
For halvandet år siden fik familien Krag malet hele huset. Ikke på den douce, afdæmpede måde, men med farver, der rent faktisk er farver. Vilde farver, vil mange mene. Farver, der giver ro, mener Helle Høgsbro Krag. Farverne har hun selv blandet i Jotun-maling ud fra billeder, hun gennem lang tid havde samlet i en scrapbog. Huset har altid været malet i farver, den store forskel er, at det nu har malede gulve.
”Jeg ville allerhelst have væg til væg-gulvtæpper i hele huset, men det er alt for dyrt og upraktisk i et køkken. Men at komme ind på et hotelværelse med væg til væg og stikke fødderne ud på et tykt, blødt uldtæppe, ej, hvor kan jeg godt lide det. Det emmer af kvalitet, som er det gennemgående element i både mit hjem og mit arbejde. Det er sjældent, du får fat i noget hos mig, hvor du ikke tænker, at det er god kvalitet. Det går forud for det hele, helt ned til puderne i sofaen – en i silkevelour, der er så lækker og blød, en anden i stiv, kold og hård thailsilke, der er en smuk kontrast, også i teksturen. Folk får lyst til at røre ved de ting, jeg laver, og det må man gerne. De er lavet til, at man får lyst til at løfte det, mærke det, give noget sanseligt,” siger Helle Høgsbro Krag, der altså måtte ”nøjes” med malede gulve, som er i halvblank som kontrast til de matte vægge.
Det matte kommer fra en oplevelse, Helle Høgsbro Krag havde i Paris, da hun for mange år siden forhandlede børnetøj og var på besøg i Cacharels showroom.
”Alt var malet i mat maling, fra gulv til loft, også karme og stikkontakter, det var fuldstændig fantastisk.”
Dyppet i maling
Samme stemning har Helle Høgsbro Krag skabt i sit eget hjem.
”Det hele er dyppet i maling og farver, også lofterne. Det gør faktisk, at det virker, som om der er højere til loftet, end der er. Du får et chok, lige når du kommer ind i alt det lyserøde i gangen, som fører ind i spisestuen, men farverne gør, modsat hvad mange tror, rummene visuelt større, også når de står i kontrast til hinanden,” siger Helle Høgsbro Krag og peger på de lyserøde nuancer med det DSB-rødbrune gulv i gangen, som møder den svagt grønne trappe, de lavendelfarvede trappetrin og det auberginefarvede gelænder.
Farverne er forskellige fra etage til etage i rækkehuset og er ”dybest set valgt, fordi de er flotte sammen”.
”Jeg elsker at kigge fra den mørke lilla til den lyse limegrønne på den øverste etage, hvor gulvene er svagt lavendel, som mange opfatter som hvide mod de stærkere farver. Det værste, jeg ved, er, hvis folk er ”modige” og maler en bagvæg. Jeg maler for, at farverne skal mødes, og når jeg vinder i Lotto, skal det lavendelfarvede gulv dækkes med et væg til væg-tæppe i stærk turkis, for vægfarverne er lavet til det gulvtæppe. Jeg har ledt og ledt efter det, men ikke fundet det endnu.”
Farver sætter ting i spil
De farvede rammer har også en fordel, når man skal indrette, mener Helle Høgsbro Krag.
”Maling er som en underkjole i indretningen. Hvis du stiller et møbel eller en ting op mod en farvet væg, kommer der spil i det, og det skaber en helhed, som slet ikke opstår, hvis væggene er hvide. Det er det samme med billeder; de hænger bare flottere på en farve,” forklarer Helle Høgsbro Krag, hvis mand, Jonas Krag, står for de fleste billeder i hjemmet. Han samler på rammer, som han sammensætter med de billeder, han finder, og han sætter sig ind i, hvor billederne stammer fra.
”Han rendte ind i en guldalderperiode, der blev jeg lidt bange, haha, så jeg købte den store Cristo-plakat i gangen som kontrast. Kunst er en fælles interesse for os, selv om mange tror, det er meget mig, der står for indretningen herhjemme. Folk har det sådan: ”Hvordan kan han bo med sådan en lyserød indgang, stakkels Jonas, han har nok ikke noget at sige”, men han elsker det altså lige så meget, som jeg gør.”