Fra det sekund, man træder ind ad døren hos grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, bliver man mødt af en god og smittende energi – for Cath er ganske enkelt en fest at være sammen med. Og hun indrømmer også gerne, at hun nyder at være en god værtinde.
Når hun inviterer til middagsselskab, medfølger der altid et oplæg til et tema til en debat omkring bordet, som gæsterne skal forberede sig på. Netop god dialog og god mad er i højsædet, fordi Cath ønsker, at hendes gæster skal forlade hendes hjem beriget og forført af varme og af en æstetisk oplevelse.
Caths hjem er fyldt med ting, der afspejler hendes mange rejser, historie og interesser. Hun lægger stor vægt på, at omgivelsernes æstetik giver hende mental komfort, og at alt har affektionsværdi – lige fra hendes kunstsamling til de tilpassede møbler og små detaljer som f.eks. C.F.F.H-hæderstegnet, som Cath for nylig modtog for anerkendelsesværdigt arbejde for beredskabssagen i Danmark.
Klik dig igennem galleriet og få et kig ind i Caths æstetiske hjem!
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Asger Mortensen
Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er 56 år og kunstkurator, chefredaktør for magasinet Beredskab, interiør-designer og brandingekspert. Hun bor i en herskabslejlighed i indre København.
Foto: Asger Mortensen
Louis Vuitton-notesbøger ligger i stakkevis. De bordeaux velourloafers med monogram får hun specialfremstillet i England.
Foto: Asger Mortensen
Hverdage kan sagtens være en fest – et par gange om ugen nyder Cath et lille glas cognac og en cigar. De sorte slingbacks er fra Christian Louboutin.
Foto: Asger Mortensen
Cath kan ikke udpege ét specifikt yndlingsrum i sin lejlighed, men som hun siger: ”My bed is my king.”
Foto: Asger Mortensen
Mark Kenly Domino Tan er en af Caths yndlingsdesignere, og kjolen er fra hans S/S 2016-kollektion. Tasken er fra Louis Vuitton, og de herreinspirerede sko er fra Prada.
Foto: Asger Mortensen
Caths spisestue er altid pompøst dækket op og klar til at modtage gæster – det er en tradition, hun har taget med sig fra sit barndomshjem.
Foto: Asger Mortensen
Cath arbejder bl.a. som chefredaktør for magasinet Beredskab, hvor hun laver interview med profiler som Lars Løkke Rasmussen, Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft. De bliver altid fotograferet hjemme hos hende selv i den hvide lænestol (på sidste slide). Det er også Cath selv, der skyder portrætterne.
Foto: Asger Mortensen
Deep Sea Cosmetics er Caths foretrukne hudplejeprodukter. Derudover får hun også behandlinger hos N’Age for at kompensere for sine altid meget sene nætter. Læbestiften er Yves saint Laurents ’Rouge Pur Couture Nr. 53’, og flasken med kæde indeholder hendes hemmelige duft. Smykkerne er fra Louis Vuitton.
Foto: Asger Mortensen
Cath læser gerne flere bøger ad gangen om alt fra Business Administration og filosofi til kunst og politik – og hun læser helst om natten.