Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med – fra beauty til bøger – viser, hvem du er. Og for Beate Bille inkluderer det kunst, farver og finurlige detaljer.
Tekst af Rebecca Laudrup
Beate Bille har hele sit liv boet i København, og sidste sommer flyttede hun med sin familie ind i en stor, lys lejlighed, bare to minutters gang fra Kongens Have. Det sidste års tid har dog stået i rejsens tegn, idet Beates filmfotografmand, Magnus Jønck, har boet tre måneder i Oregon samt tre måneder i Canada, ligesom Beate har tilbagt tre måneder i Helsinki for at skyde sæson to af tv-serien Black Widows.
Der har dog været tid til at indrette lejligheden, og bolig- og tøjstilen spejler fint hinanden: clean med plads til finurlighed og kant. I hjemmet skal der være lyse rum, men gerne med antydningen af farver. I tøjet skal der være rene linjer og smukke snit, men gerne mønstre og smukke silhuetter.
Vigtigt er det, at der ikke er noget, der larmer for meget, og derfor er et par gode jeans og nogle pæne T-shirts essentielle i Beates klædeskab – hele året rundt. For om sommeren ruller hun sine bukser op, går rundt på bare tæer, har saltvand i håret, drikker et glas kold hvidvin og sidder udenfor, til solen går ned.
Allerhelst på Møn, som for Beate er indbegrebet af dansk sommer: ”Min mor (kunsthistoriker Bente Scavenius, red.) er derfra, og alle mine fætre og kusiner er der om sommeren, ligesom min datter går på en cirkusskole dernede i juli, så vi bruger Møn, så meget vi kan.”
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Blazerjakken fra Lala Berlin har reddet Beate i mange situationer, idet den kan pifte ethvert outfit op. Buddhaen er købt i Indien, da Beate var på et retreat, hvor der blev dyrket masser af yoga og slappet af.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
”Jeg er rigtig glad for min kunst, og den vil jeg aldrig kunne skille mig af med. Billedet over sofaen fik vi af vores venner i bryllupsgave. Det er Absalon Windeløv, som har lavet det.” Gulvlampen er en ’Akari 10A’, designet af Isamu Noguchi, sofabordet er designet af George Nelson.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
”Min stil er lidt mere afslappet om sommeren, med en stråtaske og noget tøj, der gerne må blive slidt. Jeg kan rigtig godt lide sommerkjoler, som kan vaskes, og hvor bomulden bliver patineret.” Kjolen fra Missoni har fulgt Beate Bille i mange år. Sjalet er købt i Bolivia, og tasken er købt i det gamle Iso (nu Meny, red.) for 10 kr. De flade sandaler er fra Hermès, og de høje er fra Saint Laurent.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Stueplanten er fra Louise Moestrup Blomster ved Kartoffelrækkerne. Beate købte den, da hun var kommet hjem fra en rejse, og hendes palme var død. Faktisk har den nye plante præcis de farver, hun oprindeligt havde ledt efter, så det var held i uheld.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Beate og hendes mand blev gift i sommeren 2013, og brylluppet blev selvfølgelig holdt i København. Kjolen designede hun selv sammen med Elise Gug, og den blev præcis så enkel, som Beate ønskede den. Elise Gug havde en gammel brokade liggende, som hun havde gemt på i 10 år, men Beate var så heldig at få den på kjolen. Stolen er en ’Bertoia Diamant’-gitterstol.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Den røde taske er fra Aesther Ekme, som netop har den simple stil, som Beate godt kan lide. Den blomstrede skjorte er fra Britt Sisseck, som er et af Beates favoritmærker, da skjorterne har så mange print og er fantasifulde, men stadig klassiske. Den hvide skjorte er fra Mark Kenly Domino Tan, som også dyrker de rene linjer, men med en masse underspillet finurlighed, og jakken er fra Fonnesbech, som ligeledes leger med sjove detaljer.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Cocktailringen i den lille æske fik Beates mor af en brasilianer. Man kan skrue stenen af og skifte den ud med de andre, som ligger i æsken.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Skamlen ved vinduet er fra Mater Design, mens bordlampen er fra BestLite hos Gubi.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
Den blå jakke fra AF Agger har Beate brugt hele foråret, og den kan også bruges nu her til de køligere sommeraftner. Teotoki-buksedragten med blonder havde Beate på til ELLE Style Awards 2016.
Foto: Petra Kleis, tekst: Rebecca Laudrup, styling: Michael Nygaard
BEATE BILLE 40 år, skuespillerinde. Har bl.a. medvirket i filmene Drabet og Fasandræberen samt tv-serien Black Widows. Bor i lejlighed i København K med sin mand, filmfotograf Magnus Jønck, og deres to børn. Se mere på Instagram @beatebille