Den 17. maj 2016 kåres de dygtigste danske modefolk, de bedste brand og de mest markante stilikoner til ELLE Style Awards 2016 - og nu er ingen ringere end Georg Jensen hovedsponsor for modebranchens prisuddeling!
ELLE uddeler igen priser til de hotteste navne i dansk mode. Det sker ved ELLE Style Awards 2016, der afholdes den 17. maj 2016 i DR Koncerthuset. Og i år er det designikonet Georg Jensen, der er hovedsponsor for modeprisuddelingen.
Det betyder at Georg Jensen skaber en helt ny eksklusiv statuette til aftens prismodtagere!
”Georg Jensen er et stærkt og verdenskendt brand med en unik håndværkstradition og et tidløst æstetisk design, der passer perfekt ind i ELLEs univers. Det er en stor ære for ELLE Style Awards og dansk mode at have så stærkt et brand med som hovedsponsor og samarbejdspartner til årets vigtigste modebegivenhed,” siger ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal Christiansen.
Læs også: Vind Georg Jensen ‘Dew Drop’-halskæde samt to billetter til ELLE Style Awards 2016
Netop det stærke værdimatch og den fælles tradition for at støtte og hylde talent har også været vigtigt for Georg Jensen i forbindelse med etableringen af det nye samarbejde med ELLE.
“Vi er meget stolte over at være hovedsponsor på ELLE Style Awards 2016. Georg Jensen selv var en meget talentfuld kunstner med et innovativt udsyn, og han samarbejdede med de bedste designere i sin samtid. Hans tradition for at støtte datidens designere videreføres stadig den dag i dag hos Georg Jensen, på samme måde som ELLE Style Awards har tradition for at hylde danske talenter,” udtaler David Chu, CEO hos Georg Jensen.
Læs også: Annonce | Georg Jensens smukke ‘Torun’-kollektion udvides
Du kan også komme med til den prestigefyldte prisuddeling i DR Koncerthuset – køb billetter lige HER!
OBS! Billetprisen ligger fra 160 kr. til 530 kr. og inkluderer velkomstdrink, show, efterfest og goodiebag.