ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets modefotograf’

Vi kan nu med glæde og stolthed i stemmen afsløre hvilke 3 modefotografer, der er nomineret i kategorien ‘Årets modefotograf’ ved ELLE Style Awards 2015 den 4. maj 2015 i DR Koncerthuset. 

Kategorien ‘Årets modefotograf’ fokuserer på danske modefotografer, der udviser en forståelse for modens historie og de nyeste trends i en fin balance mellem det kunstneriske og kommercielle. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved skydning af mode- og beautyserier, kampagner og lignende.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2014

De 3 nominerede modefotografer i kategorien ‘Årets modefotograf’ er:

Anja Poulsen: Som tidligere model ved Anja Poulsen om nogen hvilket arbejde, der ligger bag det perfekte skud. Hun evner som en af de få at mestre det kvindelige og dramatiske i et farvemættet varmt univers. Hendes billeder emmer af god energi og livlig bevægelse; præcis som Anja selv, og hendes karakteristiske ’wauv’, når kameraknappen klikker, fremkalder et smittende smil på læben hos alle omkring hende.

Oliver Stalmans: Det er ikke uden grund, at Oliver Stalmans har vundet prisen Årets Modefotograf to gange. Den unge fotograf har en stil, som er tydelig genkendelig og æstetisk, og som betragter drages man af hans dystre kunstneriske univers.  Oliver brænder i den grad for sit fag, og hans jagt på det bedste billede er både intens og kompromisløs. Hver gang.

Sean McMenomy: Sean McMenomy har trods sin australske baggrund arbejdet det meste af sin karriere på europæisk grund. Sean mestrer det skarpe, minimalistiske og stilrene til perfektion, og han tilfører en særlig energi og sensualitet til sine billeder, alt i mens enkeltheden bevares på smukkeste vis. Seans mange års erfaring og utroligt behagelige væsen gør ham til en værdifuld sparringspartner og en fornøjelse at arbejde med. 

I det særlige ELLE Style Awards nummer af ELLE, der er på gaden den 30. marts, har de tre modefotografer alle skudt en modeserie, hvor du se mere til deres smukke arbejde.

Du kan stadig sikre dig selv og din veninde, mor eller søster en billet til årets modefest, ELLE Style Awards 2014 den 4. maj 2015 – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Vi har samlet nogle af de smukke billeder, som de nominerede modefotografer har taget – og du kan se dem alle i galleriet!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets internationale modehus’

Årets største modefest, ELLE Style Awards 2015 den 4. maj, venter lige om hjørnet, og nu er tiden endelig kommet til, at vi kan afsløre hvem de nominerede i årets 16 kategorier er.

Kategorien ‘Årets internationale modehus’ fokuserer på toneangivende designere, der har gjort sig særligt bemærket internationalt i 2014, og som er repræsenteret i Danmark.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

Her kan du se hvilke tre internationale modehuse, der er nomineret i kategorien ‘Årets internationale modehus’:

Valentino: Indtil for få år siden var Valentino nok bedst kendt for farven rød, men takket været chefduoen Maria Grazia Chiuri og Pierpaolo Piccioli er det romerske modehus’ nye signatur nittesko og italienske blonder. Parret er tro mod grundlæggerens dna, det feminine og romantiske, og har skabt den ene poetiske kollektion efter den anden, der får unge såvel som ældre kvinder til at drømme om en af Valentinos mange guddommelige kjoler. Men de formår samtidig at ramme tidsånden, og deres ’Rockstud’-kollektion er på rekordtid blevet både en kommerciel succes og en modeklassisker.

Louis Vuitton: Louis Vuitton er et modehus, der konstant kigger fremad, men samtidig ikke glemmer, hvor det kommer fra. Den nye chefdesigner, Nicolas Ghesquière (tidl. Balenciaga), forstår om nogen at se ind i fremtiden, og hans første kollektion for Louis Vuitton, A/W 2014, var decideret revolutionerende. Få formår som han at mikse materialer og print og samtidig ramme så mange sider af den moderne kvinde uden at skabe forvirring. Med respekt for husets arv havde han bl.a. fortolket LV-monogramkufferten i miniudgaver som håndtasker – en født klassiker. Dette er kun begyndelsen. Vi spår mange banebrydende kollektioner fra Ghesquière for Louis Vuitton.

Gucci: Guccis nu tidligere chefdesigner Frida Giannini har virkelig ramt tidens retrobeat med sine seneste (og altså sidste) kollektioner for det italienske modehus. Med fokus på husets storhedstid i 1970’erne har hun på elegant vis taget Gucci-kvinden i en mindre sexet, men langt mere raffineret retning. Hendes forståelse for farver og print er forførende, ligesom 90-års-jubilæumskampagnen for A/W 2014 blev en af sæsonens mest markante med samtlige af tidens topmodeller – fra Danmarks egen Nadja Bender til polske Anja Rubrik. Som prikken over 2014-i’et udkom også dokumentaren The Director, der går bag om Gucci og Frida.

Kunne du tænke dig at være med til at kåre alle vinderne til ELLE Style Awards 2015?

Så skynd dig at køb din billet og bliv en del af årets største fest i modebranchen – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Ønsker du at gøre aftenen (endnu mere!) uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

Vi har samlet billeder fra nogle af de smukke designs, som de tre nominerede modehuse står bag, i galleriet.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets designer’

Endelig kan vi her på ELLE.dk løfte sløret for én af de fornemmeste priser til dette års ELLE Style Awards 2015, der løber af stablen den 4. maj 2015 i DR Koncerthuset – ‘Årets designer’

Kategorien ‘Årets designer’ fokuserer på designere med en tydelig design-dna, som følger designeren uanset modehus, og som er trendsættende, men samtidig har forståelse for den kommercielle side af design. Endelig skal den nominerede have minimum seks sæsoner bag sig som etableret designer.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De nominerede i kategorien ‘Årets designer’ er:

Lene Borggaard (Bruuns Bazaar): Lene Borggaard vandt denne kategori i 2013, da hun var chefdesigner for InWear, og har, siden hun gjorde sit indtog hos Bruuns Bazaar, tilført huset en cool sexiness og råhed som en klædelig pendant til de ellers mere klassiske styles. Det er hverdagsgarderoben, der nemt kan opgraderes til et mere cool og sensuelt aftenlook.

Freya Dalsjö: Freya Dalsjös design ligner ingen andens, hverken herhjemme eller internationalt. Hun har fra første færd vist, at hun havde et helt særligt greb om farver og materialer, så du ser ét på afstand og noget andet tæt på, som var hvert stykke tøj et kunstværk af egen ret. Fra multifarvede kimonoer til frakker med kulørte pelsdetaljer – det kræver mod at bære hendes look, men du bliver instant cool.

Rikke Baumgarten & Helle Hestehave (Baum und Pferdgarten): Sidste års vinder af denne kategori fortsætter himmelflugten. De damer Rikke Baumgarten og Helle Hestehave og deres quirky tomboy-stil er stadig ikke til at komme udenom – de har i den grad styr på deres dna og retning. I 2014 har de bl.a. fået os til at elske printede silkesæt, leopardpletter i både brun, gul, grøn og blå samt quiltede jakker og frakker. 

I det næste ELLE-magasin, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget mere om de tre designere og blandt andet læse, hvad de mener om hinandens design.

Hvis du kunne tænke dig at opleve de seje designere ‘live’ og se hvem af dem, der løber med prisen, så kan du stadig nå at købe billetter til ELLE Style Awards 2015 – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.

I galleriet har vi samlet en række billeder af de tre designeres smukke design.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets brand’

Her på ELLE.dk kan vi nu endelig løfte sløret for de tre navne, der er nomineret i kategorien ‘Årets brand’ til ELLE Style Awards 2015. 

Kategorien ‘Årets brand’ fokuserer på et modebrand, der har et genkendeligt univers qua kampagner, ambassadører eller lignende, har et kontinuerligt godt udvalg af produkter, som udspringer tydeligt af brandets univers, samt er tilgængeligt – bl.a. via minimum én butik i Danmark – og har kommerciel succes og plus på bundlinjen, hvilket viser, at køberne ønsker at sikre brandets forsatte eksistens.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De nominerede er:

Mads Nørgaard Copenhagen: Med overtagelsen af faderens kultbutik Nørgaard paa Strøget, et comeback i Københavns showkalender, kunstneriske samarbejder, cool kampagner og ikke mindst de ikoniske striber har Mads Nørgaard skabt en cool undergrundsstemning omkring sit brand. Hans sympatiske og afslappede tilgang til mode sikrer, at man er i øjenhøjde med ham hele vejen igennem.

Nué Group: Med to butikker, en webshop og to egne mærker, Nué Notes og Lovechild 1979, har Anne-Dorthe Larsen skabt et univers, som vi elsker at træde ind i, og som altid har det, vi lige står og mangler. Kollektionerne bliver stærkere og stærkere hver sæson, og S/S 2015 var første showvisning for Lovechild 1979, men helt sikkert ikke den sidste.

Julie Fagerholt Heartmade: Når man træder ind i huset i Pilestræde, er man ikke i tvivl om, at der står et helt menneske bag – butikken emmer af personlighed på lige fod med Julie Fagerholts design. Stærke ambassadører og smukke kampagner sikrer en international appeal, og en nylig udvidelse af kollektionen med sko og smykker skaber kun yderligere fristelser.

I det næste ELLE-magasin, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget mere om de tre brands og blandt andet læse, hvad de synes om hinandens design, og hvorfor de er værdige til kategorien ‘Årets brand’.

Det er næppe nogen hemmelighed, at vi her på ELLE-redaktionen glæder os enormt meget til, at kalenderen siger mandag den 4. maj 2015. Vi glæder os til en magisk aften og til at kåre alle de største og dygtigste mennesker i den danske modebranche.

Vi håber meget, at en masse af vores skønne ELLE-læsere vil være med til at fejre denne store aften sammen med os – så hvis du vil med til årets modefest, kan du stadig sikre dig en billet til showet – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Ønsker du at gøre aftenen fuldstændig uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.  Vi har samlet et lille galleri med noget af det smukke tøj, de tre nominerede i kategorien ‘Årets brand’ hver dag forkæler os med… 

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets smykkebrand’

Endelig kom dagen, hvor vi her på ELLE.dk kan afsløre hvilke tre danske smykkebrands, der er nomineret i kategorien ‘Årets smykkebrand’ til ELLE Style Awards 2015 d. 4. maj 2015.

Kategorien ‘Årets smykkebrand’ fokuserer på et etableret smykkebrand, der har et udsøgt håndværk, en kontinuerlig kvalitet, et tydeligt design-dna og et genkendeligt univers, og som udviser en bredde i kollektionen.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De tre nominerede i kategorien er:

Orit Elhanati: Orit Elhanati, der er halvt dansk, halvt israelsk, har om nogen været på alles læber (eller rettere: ører, fingre og hals) i 2014. Hendes dragende design er den perfekte fortolkning af Skandinavien møder Mellemøsten, og smykkerne, der bliver solgt hos eksklusive Holly Golightly, har et helt nyt look, der ikke er set før i Danmark.

Maria Black: Maria Black har i en årrække boet i London, men er nu hjemvendt til Danmark. Netop dette skift kommer til udtryk i hendes mere eksklusive ’Fine Jewellery’- kollektion i guld og diamanter; hun er gået fra Londons punkmiljø til et spinkelt, skandinavisk udtryk, og hun formår altså at rykke og udvikle sig. Men det er ikke kun inden for landets grænser, at Maria Blacks design hitter – hendes smykker sælges nemlig også hos bl.a. Net-a-Porter, Harrods, Selfridges og Saks Fifth Avenue.

Ole Lynggaard Copenhagen: Ole Lynggaard Copenhagen, der vandt prisen i denne kategori i 2013, bliver – selv med over 50 år på bagen – ved at forny sig uden at afvige fra deres stærke dna baseret på lige dele æstetik, håndværk og historie. I 2014 lancerede de en udvidelse til deres ’Lotus’- kollektion, der gør det muligt selv at skræddersy smykkerne alt efter behov og stil. Alt selvfølgelig på den eksklusive måde, der er brandets kendetegn, og som gør, at det elskes fra Sydney til Stockholm. ‘

I det næste ELLE-magasin, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget mere om de tre designere og blandt andet læse, hvad de mener om hinandens smykker.

Her på ELLE-redaktionen er vi allerede begyndt at tælle ned til den 4. maj, og vi håber sådan, at se nogle af vores skønne læsere til ELLE Style Awards 2015. Så hvis du kunne tænke dig at være med til årets største modefest, kan du stadig nå at købe din billet – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.  I galleriet kan du se mere til nogle af de smukke smykker, som de tre nominerede i kategorien ‘Årets smykkebrand’ står bag. Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet! 

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets CSR-pris’

Endelig er tiden kommet til, at vi her på ELLE.dk kan offentliggøre hvilke tre CSR-venlige brands, der er nomineret i kategorien ‘Årets CSR-pris’ til ELLE Style Awards 2015 den 4. maj 2015.

Kategorien ‘Årets CSR-pris’ fokuserer på en modevirksomhed, der arbejder med eller skaber opmærksomhed omkring bæredygtighed, økologi og/eller social ansvarlighed på en sådan måde, at de formår at nå ud til den danske modeforbruger og bevidstgøre hende om, at vi har et valg.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De tre nominerede er:

Fonnesbech: Sjette generation af Fonnesbech – det hedengangne og hæderkronede stormagasin – har taget modearven op og er en ny spiller på den danske modescene. Og nej, der er intet støvet og nusset over det nye Fonnesbech, på trods af at navnet er genbrug. Der er dømt fashion forward for alle pengene med et innovativt design bl.a. i form af deres modulære koncept, hvor alle dele kan re-styles og bruges på mere end blot én måde (glem dog alt om praktiske bukser og shorts i et). Desuden går Fonnesbech bevidst efter både certificerede leverandører i Europa og økologiske eller genanvendte materialer, når det er muligt.

H&M Conscious: H&M gjorde det igen med deres Conscious Exclusive Collection 2014 – fik os til at stå i kø for at få fingrene i den ikke bare bæredygtige, men også ekstraordinært smukke kollektion, der var så detaljerig, at tøjet i sig selv nærmest var små kunstværker. At H&M derudover har en lang række CSR -tiltag såsom tekstilcontainerne, 2014’s Ever-Manifestosamarbejde, der oplyser morgendagens designere om bæredygtighed, samt Conscious Denim-kollektionen, der gør op med en af modens allerstørste syndere – denim – og gør det bæredygtigt, er bare ekstra bonus.

Aiayu: Når du køber noget af Aiayus design – hvad enten det er til dig selv eller til boligen – så køber du ikke kun en god historie, men også et gennemført tidløst design og kvalitet uden kompromiser. Aiayu kan i 2015fejre 10-års-jubilæum og har dermed været foregangskvinder for bæredygtigt design i Danmark. De har fra dag ét stået ved deres grundtanke og har sørget for, at der findes et helt og lækkert univers til de af os, der ikke vil nøjes, men gerne vil være bæredygtige hele vejen rundt (og altså omgive os med bl.a. uld fra Bolivia og bomuld fra Indien, der på alle måder holder). 

Kunne du tænke dig at komme med til årets modefest, ELLE Style Awards 2015? Så skynd dig at købe billet til dig og din veninde, mor, søster eller kollega – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her

Få et gensyn med de tre CSR-venlige brands i galleriet, hvor vi har samlet et par billeder af de bæredygtige kollektioner. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets uundgåelige’

Årets største modefest, ELLE Style Awards 2015, nærmer sig med hastige skridt, og nu kan vi her på ELLE.dk afsløre de nominerede i kategorien ‘Årets uundgåelige’ til ELLE Style Awards 2015.

Kategorien ‘Årets uundgåelige’ fokuserer på en designer eller et design, som har været uundgåeligt i modemedierne, på fashionistaer, i gadebilledet og/eller røde løbere, på de sociale medier mm. Årets uundgåelige har med andre ord domineret 2014 med sit design, og har fået kvinder over det ganske land til at hoppe med på bølgen, stået i kø få at få fingrene i det eller til at drømme om det.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De nominerede i kategorien ‘Årets uundgåelige’ er:

SaksPotts: Det er gået stærkt for duoen Cathrine Saks og Barbara Potts, som gennem det seneste år har formået at få farve ind i gadebilledet og på Instagram med deres opsigtsvækkende pelse. Pelsene er blevet et musthavefor enhver fashionista og har også prydet forsiden på ELLEs decembernummer. Senest er kollektionen udvidet med pelskraver og smukke kimonoer, og med en stærk forhandlerliste i ryggen er vi sikre på, at Saks Potts-pigernes fremtid er lys.

Cecilie Copenhagen: Idéen opstod for mere end tre år siden, hvor to tørklæder med partisanerprint blev til en tunika, og efterfølgende har kvinder stået i kø for at få fingre i Cecilie Jørgensens eftertragtede sæt. Kollektionener videreudviklet, og Cecilie Jørgensen har formået at ramme tidsånden og de sociale medier i så høj en grad, at det bl.a. har ledt til et pop op-samarbejde med Nørgaard paa Strøget og med engelske Browns Fashion.

Mark Kenly Domino Tan: Mark Kenly Domino Tan var på alles læber, efter popdronningen Medina bar en af hans kjoler til ELLE Style Awards 2013, og siden har alle landets mest toneangivende stilikoner vist sig i hans karakteristiske foldede kreationer skabt af bl.a. møbelstof. Mark Kenly Domino Tan er allerede et etableret navn inden for dansk mode og har i 2014 ikke været til at komme udenom – senest som vinder af Dansk Design Talent – Magasin Prisen.

I det næste ELLE-magasin, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget mere om de tre nominerede uundgåelige designere og blandt andet læse, hvad de mener om hinandens design og stil.

Det er næppe nogen hemmelighed, at vi her på ELLE-redaktion glæder os helt vildt til at kalenderen siger den 4. maj 2015, og i disse uger er vi ved at gøre de sidste detaljer klar til den store aften! Kunne du tænke dig at komme til ELLE Style Awards 2015 og fejre modebranchen sammen med os? 

Så skynd dig at købe billet til dig og din veninde, mor, søster eller kollega – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.  Vi har samlet et par billeder fra de nominerede i kategorien ‘Årets uundgåelige’ og deres fine styles i galleriet! 

 

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets beautyfotograf’

Vi kan nu afsløre hvem de to nominerede i kategorien ‘Årets beautyfotograf’ ved ELLE Style Awards 2015 er.

Kategorien ‘Årets beautyfotograf’ fokuserer på danske beautyfotografer, der udviser forståelse for skønhedshistorien og de nyeste trends i en fin balance mellem det kunstneriske og kommercielle. De nominerede har udmærket sig i 2014 ved skydning af beautyserier,- kampagner og lignende.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De to nominerede fotografer er:

Sune Czajkowski: Sune Czajkowskis æstetik og øje for det elegante er noget, ELLE drager stor nytte af. Han er stilsikker og kompromisløs, og så spås han en international karriere, hvilket vi ikke er i tvivl om, at han får.

Bo Egestrøm: Han har skudt nogle af de mest markante beautyserier for ELLE gennem flere år, for Bo Egestrøm går ikke på kompromis – han er perfektionist med et behov for at have en finger med i spillet gennem hele processen, hvilket også sikrer et oftest fejlfrit resultat.

Du kan se meget mere til de to dygtige fotografer i den kommende udgave af ELLE, der er på gaden den 30. marts, hvor det er Bo Egestrøm og Sune Czajkowski, som har skudt beautyserien. 

Kunne du tænke dig at komme med til ELLE Style Awards 2015? Så skynd dig at købe billet til dig og din veninde, mor, søster eller kollega – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Du kan også gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.  Du kan se nogle af de smukke beauty-billeder, som Sune Czajkowski og Bo Egestrøm har skudt, i galleriet. Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE Style Awards 2015: Nominerede til ‘Årets modeformidler’

De tre nominerede i kategorien ‘Årets modeformidler’ til ELLE Style Awards 2015 er alle garvede personer indenfor den danske modebranchen, og nu kan vi her på ELLE.dk endelig afsløre hvem, de er…

Kategorien ‘Årets modeformidler’ går til en person, hvis karriere kredser om at fortælle om dansk mode hvad enten det er på skrift, i tale, gennem billeder, på print, digitalt, ved foredrag eller events, der kræver personlig tilstedeværelse. Årets modeformidler er reflekteret omkring tidens trends og tendenser og forstår at finde ind til kernen af budskabet, når det kommer til formidlingen. Han/hun har en høj troværdighed og en personlig, genkendelig og skarp stil uanset hvilken platform vedkommende anvender til at udtrykke sig på. 

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

De tre nominerede er:

Chris Pedersen: Chris Pedersen er en af de nye markante stemmer i dansk modeformidling, og efter at være gået fra de skrevne medier til tv har han fået et talerør næsten for sig selv, hvor han ikke bare informerer om den kendte side af moden, men også om de mere oversete og skæve vinkler. Som om det ikke var nok, har han også netop kurateret en storstilet modeudstilling på Brandts i Odense, og med Chris’ energi føler vi os temmelig sikre på, at moden i al sin mangfoldighed nok skal nå ud til mange flere, end den gør i dag.

Elsebeth Mouritzen: Elsebeth Mouritzen er en af de skribenter, der kan få en hvilken som helst historie eller interview hjem qua sit store netværk og sin sobre tilgang til stoffet. Læg dertil, at hendes imponerende overblik får det til at se legende let ud, hvad enten hun skriver en modehistorie om farven blå, rapporterer fra Uffe Buchards bæredygtige rejse til Afrika eller interviewer Rebekka Bay i New York. At hun samtidig om nogen har fingeren på pulsen og får formidlet både det nye og det gamle med samme lette pen, gør, at næste generation af modeformidlere har noget at leve op til.

Uffe Buchard: Det er ikke uden grund, at Uffe Buchard går under navnet modeboss. Men heller ikke uden grund, at han kaldes Farmor. Uffe er nemlig ikke bare kyndig ud i alt det nyeste – en sans for tidens tendenser, som i den grad ses i hans altid vittige og skarpe klumme i ELLE – han er også drengen, der siger til, når kejseren ikke har noget tøj på. Denne imponerende balance mellem at kunne begejstres over alt det nye, men samtidig holde fast i at moden ikke skal gå til i overflade, gør Uffe til en af landets absolut skarpeste modeobservatører, og man venter altid spændt på hans vinkel på tingene.

I det næste ELLE-magasin, der er på gaden fra den 30. marts, kan du læse meget om tre modeformidlere og blandt andet læse Uffe Buchards klumme, Elsebeth Mouritzens interview med topmodellen Josephine Skriver, og Chris Pedersens essay om det spejl, moden er for ham som person.

Her på ELLE-redaktionen venter vi i spænding på, at det bliver den 4. maj, og vi behøver næppe at understrege hvor meget vi glæder os til denne aften!

Kunne du tænke dig at komme med til ELLE Style Awards 2015 og hylde den danske modebranche sammen med os? Køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

VIP-billetterkøb VIP billetter herPsst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Ezzence inviterer til stort påskeudsalg med vilde rabatter

Indled foråret på ezzence.dk og spar 40 % på alle dine yndlingsprodukter, når skønhedssitet fra den 24. til den 31. marts 2015 reducerer prisen på mere end 100 eksklusive mærker og på mere end 4000 produkter.

Se også: ELLE beautyprofil: Christy Turlington

Mangler du den rette duft, ansigtspleje eller noget ganske andet, kan du netop nu finde populære skønhedsmærker som The Organic Pharmacy, Clean, Redken, Elizabeth Arden og mange flere til fantastiske priser på ezzence.dk.

Besøg skønhedssitet og oplev, hvordan du kan finde skønhed på nettet HER.

Til inspiration har vi samlet et udpluk af skønhedsredaktørens favoritter i galleriet – brug pilene eller ‘swipe’ for at se mere.

 

ANNONCE: Kom til Grand Opening af det nye FRB.C

Der er lagt op til fest, når Grand Opening af det nye FBR.C løber af stablen torsdag den 26. marts kl. 10.

FRB.C har fået en ny, fashionabel etage med 25 nye butikker. Metroen tager de shoppelystne lige til døren, og dem, der ynder at tage bilen, kan glæde sig, for to nye parkeringsetager åbner nemlig også denne lørdag.

Læs også: Won Hundred og Cecilie Lassen lancerer ACT3 kollektionen

Festen skydes i gang af Borgmester Jørgen Glenthøj, der klipper den røde snor sammen med Christiane Schaumburg-Müller O’Connor, og hele dagen vil der være masser af lækkerier i butikkerne, ligesom alle vil kunne nyde godt af talrige gode åbningstilbud. En sand gaveregn vil finde sted på dagen, når lækre marcipanbrød fra Sv. Michelsen uddeles ved indgangene – i 6.000 i chokoladerne vil der nemlig være lækre præmier gemt – alt fra flødeboller til blomsterbuketter, bøger, smykker og tørklæder.

Der vil også være 75 ekstra store præmier som en fladskærm fra Expert, jakkesæt fra Bertoni, Samsonite-kuffert fra Kaza, fingerring fra Pandora, neglebehandlinger fra Stylebox, samt gavekort til Hunkemöller, Peak Performance, Aldo, Modstöm, Envii, H&M, Thiele og Designersmarket.

Åbningsfesten er ikke kun begrænset til den 26. marts – også fredag den 27. marts til søndag den 29. marts er der masser af underholdning i de flotte, nye omgivelser, hvor nogle af tiden største dj’s, som Kenneth Bager og Master Fatman, vil fylde højttalerne med lækre loungetoner.

Læs også: Rabens Saloner åbner flagskibsbutik i København

Den nye etage i FRB.C fokuserer på alt det nye inden for både mad, mode og sport. Man vil derfor på etagen kunne finde to af tidens mest trendy madkæder, Palæo og 42°Raw, der danner et perfekt udgangspunkt for et sundt måltid på shoppeturen. 

2.400 kvadratmeter af den nye etage står i sportens tegn, og her er alt det nye inden for træningstøj, gadgets, sko og tilbehør. Både Sportsmaster, Intersport, Peak Performance, Eventyrsport og The Athlete’s Foot har butikker i det store område, hvor adskillige ekspedienter står klar med vejledning og gode råd.

Derudover samles alle de hotte brands inden for fashion og interiør for første gang, når Bahne åbner en kæmpe forretning på 1.200 kvadratmeter. Butikken vil være spækket med de største mærker inden for bolig, børn og fashion – og samtidig vil der være en stor shop-in-shop med det danske interiørbrand Hay. Sidst men ikke mindst er der noget at glæde sig til for de modeinteresserede.

Hele 14 af FRB.Cs nye butikker er spækket med skønne tøjkollektioner og accessories, hvor man både finder eksklusive luksuskøb og moderigtigt design til priser, hvor alle kan være med. Shop de populæreste danske og udenlandske designerbrands hos & Other Stories, Bertoni, Cos, Day, Envii, Hunkemöller, Modström, Monki, Samsøe & Samsøe, Selected, Suite, Sand, Tiger of Sweden og Tinderbox.

Så kom til Grand Opening af FRB.C den 26. marts klokken 10. 

ELLE anbefaler: To kulturelle ‘to-do’ denne uge

Læs med nedenunder, når ELLE guider til to af ugens bedste kulturelle begivenheder i hovedstaden.

Læs også: Say Lou Lou: Mød kvinderne bag den albumaktuelle duo

Torsdag den 26. marts: Særarrangementet Slow på Ny Carlsberg Glyptotek

På udvalgte torsdage indbyder Ny Carlsberg Glyptotek til oplevelser i kunstens eget tempo, slow, og betoner således den smukke arkitektur på Dantes Plads i København som fordybelsens og eftertænksomhedens rum.

Under temarammen Tid indledes det nye aftenkoncept torsdag den 26. marts 2015 med smukke soundscapes i Vinterhaven, simremad i Festsalen og talks i Caféen.

Som en invitation til fordybelse byder aftenens program på samtale i salonen mellem journalist Poul Pilgaard Johnsen og digter Søren Ulrik Thomsen, og lydkunstner Jacob Kierkegaard fremfører musik af komponist Else Marie Pade – den fantastiske og ofte hædrede pioner inden for den elektroniske musik.

Samme aften synger Kira Skov godnatsang i Vinterhaven, og du kan opleve det og meget mere fra 17.00 til 22.00.

Glæd dig til en flot aften blandt joniske søjler og romerske skulpturer og vær med, når Glyptotekets nye lyssætning indvies og kaster et smukt skær over netop disse.

Du kan se mere om arrangementet her.

Læs også: FLORA DANICA: Indled foråret på Geologisk Museum

Fredag den 27. marts: Kjoleworkshop på Nationalmuseet

Forbered dig allerede nu til fejringen af 100-året for kvinders stemmeret og vær med, når Nationalmuseet og Dansk Kvindesamfund fredag den 27. marts 2015 fra 15.00 til 17.00 afholder tredje kjoleworkshop forud for det store optog den 5. juni 2015.

For at fejre deres nyvundne stemmeret gik tusindvis af hvidklædte kvinder den 5. juni 1915 gennem gaderne, og netop dette optog genopfører Nationalmuseet nu 100 år efter, og du kan være med. Ønsker du inspiration til din egen valgretskjole, der skal bæres til det store optog, tilbyder Nationalmuseet gode råd til, hvordan du forvandler din konfirmations- eller brudekjole til en rigtig 1915-kjole.

Tilmelding til workshoppen er ikke nødvendig, men du kan se mere om arrangementet her.

Læs også: Horsens Kunstmuseum præsenterer: Stine Goya og Erik A. Frandsen